Derfor bliver vi i et dårligt parforhold

Hænger dig og din partner i med neglene, selvom forholdet skranter? Så er I langt fra de eneste.

Rigtigt mange mennesker bliver i et forhold på trods af skænderier, forskelligheder eller kedsomhed. Følelsen af, at vi ikke er sammen med den rigtige, er ikke altid nok til at få os til at gøre det forbi eller blive skilt.

Faktisk er det hver 12. dansker, der hænger fast i et forhold, som de ikke er lykkelige i. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen blandt 742 danskere i parforhold. Det skriver Søndagsavisen.dk

Trænger jeres parforhold til et boost? Læs, hvordan I gør, på femina.dk

Hvis der er børn involveret, spiller deres ve og vel en naturlig rolle for forældrenes tøven. Men generelt er det noget helt andet og mere personligt, der er afgørende for, om vi er bange for at være alene igen. Nemlig ensomheden. Tosomhedens trygge rammer kan være svære at bryde ud af, og vi synes at tænke, at selv et dårligt forhold er bedre end intet forhold.

Her er ifølge undersøgelsen de hyppigste årsager til, at vi bliver i et dårligt forhold:

1. Jeg er bange for at blive ensom.

2. Jeg kan ikke overskue de økonomiske konsekvenser.

3. Jeg vil ikke såre min partner.

4. Jeg har ikke fået taget mig sammen til at gå fra min partner endnu.

5. Jeg vil ikke såre vores børn/barn

Er du på vej ud på singlemarkedet? Se, hvad mænd og kvinder leder efter hos en ny partner, på Q.dk