Danskerne vil have romantik i julen

Julen er lig med ekstra opmærksomhed til partneren, mener danskerne.

Har du planlagt biografture, romantisk middag og hygge i stearinlysenes skær i juledagene, er du bestemt ikke alene.

En ny undersøgelse blandt 1.027 danskere fra det sociale netværk Zoosk viser nemlig, at 85,3 pct. af de adspurgte danskere mener, at man skal give sin partner ekstra opmærksomhed i juleferien.

Vil du have opskriften på det varige parforhold? Få den på Femina.dk

Det synes sexolog, foredragsholder og forfatter Jakob Olrik, er en rigtig positiv undersøgelse.

- Jeg synes, det er fantastisk, at danskerne i undersøgelsen fra Zoosk fortæller, at de vil skrue op for kærligheden i juleferien.

Desværre viser det sig ofte, at folks forventninger om julehygge med kæresten og familien falder til jorden, og de får sig en ubehagelig maveplasker, der risikerer at koste dem forholdet. Og det er forklaringen på, at der ofte kommer et skilsmisseboom efter nytår, siger han.

Hvorfor er nogen egentlig utro? Få årsagerne til det på Femina.dk

Jakob Olrik giver her nogle gode råd til, hvordan I får en romantisk jul:

1. Lav en forventningsafstemning
At afstemme forventninger til, hvordan man vil tilbringe juleferien, kan forekomme så simpelt og logisk for mange, at de netop glemmer at gøre det. Så husk det nu! Ellers risikerer du, når juleferie er slut at møde op på arbejdet den 2. januar med underskud på energi- og kærlighedskontoen.

2. Par-julefrokost
Som et modstykke til alle de mange sociale julearrangementer vil det være en god ide at lave en romantisk julefrokost sammen, hvor I kunne fejre jeres partnerskab. I kunne eventuelt også leje et hotelværelse, så skal I heller ikke selv spekulere på morgenmad. Kan man ikke få plads til det i en weekend, er der intet i vejen for at gøre det på en hverdagsaften.

3. Giv en kærlighedsgave
Ofte er der en risiko for, at juledagene drukner i familiebesøg. Forventningerne er skruet i vejret om, at nu skal det være hyggeligt. Men juledagene kan også være kærligheds-dræbende, fordi man nedprioriterer hinanden. Husk at få tid til jer to. Giv f.eks. hinanden en kærlighedsgave i form af en ugentlig ’omsorgsdag’ i 2013, en fodmassage eller et klippekort til personlig forkælelse.

4. Sørg for solo-tid
Julen er som bekendt et overflødighedshorn fyldt med oplevelser og indtryk. Det kan derfor være en god ide, at man også får planlagt tid til sig selv, hvor man har mulighed for at synke de mange oplevelser. Det er en effektiv måde at sørge for, at man får overskud til at være nærværende over for sin kæreste og familie. Det er underordnet, om du bruger din solo-tid på en løbetur, med en god bog eller slapper af et par timer foran fjernsynet. 

Kilde: Zoosk.dk

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08