Dårligt nyt til alle, der elsker bacon

En ny stor undersøgelse viser, at forarbejdet kød og tidlig død hænger sammen

Bacon smager godt, men det er jo ikke det sundeste at spise.

Nu viser en ny undersøgelse, at der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man smider en gang bacon på panden.

Den store undersøgelse, der har været publiceret i tidsskriftet BMC Medicine, viser, at en persons risiko for at dø tidligt øges med den mængde af forarbejdet kød, som personen spiser, skriver Prevention.com.

Det gælder altså kød som bacon og pølser.

Hvilke typer kød skal du spise i stedet? Få en guide på Slankedoktor.dk

Mere alkohol og flere cigaretter
De personer i undersøgelsen, der spiste mest forarbejdet kød, havde altså den højeste risiko for at dø tidligt. Og det var især af hjertekarsygdomme og visse kræfttyper.

Forskerne er kommet frem til resultaterne efter at have undersøgt data fra omkring 500.000 mennesker fra 10 forskellige lande.
Forklaringen på resultaterne mener forskerne findes i testpersonernes generelle livsstil – og altså ikke kun indtaget af bacon og spegepølse. Personer, der indtog meget forarbejdet kød, drak i højere grad alkohol, røg og spiste færre frugter og grøntsager.

- Kød som pølser og bacon er fødevarer, som vi opfordrer folk til at begrænse, fordi det indeholder mange kalorier, fedt og salt. Disse fødevarer indeholder også nitrit, som er blevet kædet sammen med kræft, siger Heather Perillo, der er diætist i New York, til Prevention.com.

Vil du prøve en helt anden kostretning? Find ud af om raw food, stenalderkost eller veganerprincipperne er noget for dig, på Q.dk

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her