Christina Hendricks: Ny stil efter Mad Men

Skuespiller Christina Hendricks har helt sikkert lært et og andet om sin stil efter at have medvirket i serien ’Mad Men’.

Alle kvinder elsker at gå i shopping-terapi, og det ville være synd at sige, at 37-årige Christina Hendricks er en undtagelse. Især er butikkerne på Melrose Avenue i Los Angeles blandt hendes favoritter. Her er hun blevet spottet på shopping i en rød kjole så sent som denne uge.

Christina Hendricks har ikke fået lov at beholde sine røde lokker i fred. Mad Men-kollegaen January Jones har gået hende i bedene som rødtop. Se billedet på elle.dk

Her gjorde hun et rutinemæssigt stop hos butikken Rummage og fortsatte derefter sin færd ind i en nærliggende antikvitetsbutik, hvor købet af en vintagelampe så ud til at fornøje hende.

Lært meget af ’Mad Men’
I et nyt interview med magasinet Harper’s Bazaar delte Christina Hendricks da også ud af sine stiltips, yndlings-shoppesteder, og hvordan hendes stil har ændret sig gennem tiden.

- Jeg har lært meget efter at have været en del af ’Mad Men’, når det gælder skræddersyning og silhuetter. Jeg plejede at kunne lide meget løsthængende, blomstrede 1920’er-ting, som sikkert ikke var de mest flatterende på mig, men de var bare så pragtfulde, at jeg gik med dem alligevel, siger Christina Hendricks og afslører samtidig, at hun i stedet ejer en del pencil skirts nu.

Skuespilleren fortæller desuden, at hendes hang til vintage gjorde, at hun var en stor fan af tøj fra Frelsens hær, da hun voksede op. Nu har den eklektiske vintagebutik My Ulrika i Los Angeles taget pladsen.

Det var en gylden mulighed for Christina Hendricks, da Vivienne Westwood valgte hende som blikfang. Læs hvorfor på elle.dk

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her