Charlotte Casiraghi osede af elegance ved Cartier-fest

Monacos smukke prinsessedatter vokser sig smukkere for hver dag - og så har hun stil.

Som en international superstjerne betræder Monacos Charlotte Casiraghi i øjeblikket de mest eftertragtede røde løbere i verden. Inden for få uger har hun glædet fotograferne ved filmpremierer i både Venedig og Toronto, og onsdag fandt hun såmænd tid til at deltage i en fest i Paris arrangeret af det prestigefyldte Cartier-hus.

Fælles for alle Charlotte Casiraghis optrædener er en uomtvistelig sans for at stjæle billedet effektivt med sin flotte figur, ranke holdning og eksklusive stil.

Disse faktorer svigtede heller ikke Charlotte Casiraghi onsdag i Paris, da hun stillede op til fotografering på den røde løber sammen med den øverste chef for Cartier, Bernard Fornas, der må have været pænt fornøjet med det fornemme selskab.

Se billederne af Charlotte Casiraghi til Cartier-fest på billedbladet.dk

Charlotte Casiraghis blå drøm af en kjole stammer - ifølge de første bulletiner - fra Chanel. Alt andet ville også være mærkeligt, eftersom den 26-årige skønhed er dybt involveret i brandingen af det franske modehus. Med til festen i Paris var i øvrigt også Chanels designer Karl Lagerfeld.

Se en anden kongelig skønhed til filmfestival i Venedig på billedbladet.dk