Carly Rae Jepsen: Jeg prøver ikke at se yngre ud

Selv om Carly Rae Jepsen ser meget yngre ud end sine 27 år, så er det slet ikke en bevidst taktik fra stjernens side.

Vi kender hende som pigen med pandehåret, den farverige beklædning og de ørehængende teenage-hits, men 27-årige Carly Rae Jepsen gør intet for at se yngre ud end sin alder, ifølge hende selv. Hun er ofte blevet kritiseret for at ligne en teenager, hvis formål er bevidst at tiltrække et ungt, købestærkt teenagepublikum, som hendes ven og kollega Justin Bieber også har stor succes med.

- Hvis folk synes, at jeg ser yngre ud, så er det fedt, jeg er begejstret…Men jeg blev 27 i november, og når jeg ser mig selv i spejlet, så ser jeg alle årene i det ansigt, og jeg er tilfreds med mig selv, siger hun i et interview med magasinet Cosmopolitan.

Carly Rae Jepsen indrømmer, at hun startede sent ud med at date. Læs hvorfor på viunge.dk

Askepot hele livet
Selv om hun i løbet af ingen tid er blevet en megastjerne med hittet Call Me Maybe, så har det aldrig været et stort mål for canadiske Carly Rae Jepsen at blive en kendis.

- For mig har målet med musikken aldrig været, at jeg skulle være den største superstjerne i verden. Det var mere, at jeg ville bruge hele mit liv på at lave det her, og jeg ville have en karriere, som jeg kunne leve af, så jeg ikke skal være bartender eller servitrice for at få det her til at flyve. Jeg har ikke lyst til at være Askepot en enkelt aften. Jeg vil være Askepot hele livet, siger hun.

Carly Rae Jepsens sang Call Me Maybe er den første sang af en canadisk kunstner, der er nået toppen af Billboard 100 siden Justin Biebers sang Baby i januar 2010. 

Justin Bieber er ganske enkelt vild med Carly Rae Jepsens musik. Læs hvorfor på viunge.dk