Brystkræftmedicin giver problemer med sexlivet

Mange kvinder, der tager medicin mod brystkræft har problemer med sexlivet, viser svensk undersøgelse.

Selvom det lykkes de fleste kvinder at overvinde brystkræft, står mange af dem med endnu et problem. Noget af den medicin, de tager for at undgå tilbagefald påvirker sexlivet, viser en undersøgelse fra Örebro Universitetshospital i Sverige. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er især kvinder, der tager såkaldte aromatase-hæmmere, der mener at deres sexliv bliver hæmmet. Medicinen virker ved, at dannelsen af det kvindelige kønshormon østrogen bliver stoppet.

74 procent af kvinderne på aromatase-hæmmere rapporterede, at de havde problemer med tørhed i skeden – det gjaldt kun for omkring 42 procent af kvinderne uden en fortid med brystkræft. 57 procent af de kræfthelbredte svarede desuden, at de havde ondt under sex.

Har alder, overvægt og fertilitetsbehandling en betydning for om du får brystkræft? Få svaret på soendag.dk, hvor vi gennemgår 11 myter om brystkræft

Kunstig hjælp kan være en udvej
Eksperter peger på, at behandling med medicinen tamoxifen i visse tilfælde kan være et alternativ, eftersom det ikke påvirker østrogendannelsen. Kunstig smørelse i form af glidecreme kan være en anden mulighed for at undgå problemerne med tørhed, lyder det.

Undersøgelsen bygger på svar om sexlivet fra 82 kvinder mellem 55 og 70 år, der alle var blevet kurreret for brystkræft. Til sammenligning stillede de samme spørgsmål til 102 kvinder i samme aldersgruppe, uden brystkræft.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er brystkræft den hyppigste kræftform blandt danske kvinder. Oktober er i øvrigt international brystkræftmåned, hvor der bliver sat ekstra fokus på sygdommen.

Charlotte Bircow er en af de kvinder, der har kæmpet mod brystkræft. På soendag.dk deler hun ud af sine gode råd til at komme i form igen efter en kræftsygdom


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.