Bodil Jørgensen om at blive mor som 47-årig: Folk tror jeg er mormoren

Skuespiller Bodil Jørgensen var 35 år, da hun fik sit første barn, og 47 da hun fik sit tredje barn. Og selv om det er almindeligt at få børn i en sen alder, oplever hun ofte, at folk tror, hun er mormor og ikke mor.

Skuespiller Bodil Jørgensen er nok mest kendt for hendes rolle i Rytteriet på DR 2, ligesom hun har spillet med i både Hvidstensgruppen, en lang række forestillinger på Det Kongelige Teater, hvor hun har været fastansat i en årrække, og senest er hun aktuel i TV 2s nye serie Badehotellet i rollen som Molly, der er gift med Badehotellets indehaver.

Hun bor på Nørrebro i København med sin mand filmfotograf Morten Søborg og deres fælles datter Rigmor, og med sine to sønner, Østen og Johannes, som hun fik med Henrik Sartou.

Gitte ’Stallone’ Nielsen har en helt særlig tatovering på håndledet. På søndag.dk kan du se den og læse, hvad den egentlig betyder

Tænkte om det kunne forsvares at få barn så sent

Rigmor er 5, Østen er 12, og Johannes er 17. Bodil var 35, da hun fik sit første barn, 40, da hun fik nummer to, og 47 år, da den sidste kom. Rigmor – den yngste datter - meldte sig på et tidspunkt, hvor Bodil Jørgensen mest troede, det var overgangsalderen, der var begyndt.

- Jo, siger hun, hun tænkte da, om det kunne forsvares at få barn så sent. Og selv om det er almindeligt i dag at få børn sent, oplever hun en gang imellem, at folk tror, hun er Rigmors mormor. 

– Lige da jeg blev gravid, var det helt sikkert nogle af de tanker, jeg gjorde mig: Får jeg lov at blive her så længe, at jeg når at sende hende ordentligt ud i livet? Men det tænker jeg aldrig på mere. Det nytter jo ikke noget. Jeg vil gerne blive gammel. Jeg ønsker mig ikke andet end at få lov at følge mine børn godt til dørs. Men ingen af os ved jo, hvor gamle vi bliver. Man kan bare håbe, siger Bodil Jørgensen til SØNDAG.

Tv-vært Cecilie Beck løfter sløret for, hvorfor hun og Rasmus Tantholdt aldrig har fået børn sammen. Det gør hun på søndag.dk

To farmødre hjælper

Men hvordan får hun egentlig en hverdag til at hænge sammen med tre børn og et arbejde, hvor Bodil Jørgensen tit går midt i aftensmaden, som hun selv udtrykker det, og oven i købet har en mand, der også er meget væk?

– Nogle gange er det også svært. Men børnene er vokset op med det. Jeg har forklaret dem, både hvor meget jeg holder af dem, og hvor meget jeg holder af det, jeg laver, siger Bodil Jørgensen og fortsætter:

– Og så gør jeg det, at jeg tager en dag ad gangen, og hver dag, der ender godt, gør mig glad. Jeg ville bare blive stresset af at hænge i en kalender og skrive sedler. Naturligvis er der noget, som er nødvendigt at planlægge, og da ringer jeg til farmor. Vi har to farmødre, der gerne træder til, Henriks og Mortens mødre: farmor Vibeke og farmor Lis, siger hun.

At få børn, eller ikke få børn, var ikke noget, jeg sådan planlagde eller besluttede. De kom, som de skulle komme.

– Jeg blev gift med Henrik, vi havde et fantastisk bryllup, tog på bryllupsrejse og dér blev jeg gravid. Fuldstændigt som det skulle være. Og året efter blev Johannes født, siger Bodil Jørgensen.

Er du i tvivl om, om du er kommet i overgangsalderen? På søndag.dk får du 7 typiske symptomer på, at du er kommet i overgangsalderen