Bliv slank med træningselastikker

Træningselastikker kan andet end at styrke og genoptræne musklerne. De kan også bruges til at få pulsen i top, samtidigt med at dine muskler og stabilitet trænes.

Med konditionstræning med elastikbåndet får du let pulsen op med simple øvelser hvor som helst og når som helst.

Elastikken er lige til at pakke sammen og komme i tasken, så du kan fiske den op, når det passer ind i din dag.

Få 10 råd til vinterens løbetur på udeoghjemme.dk

Sådan vikler du elastikken korrekt:

Stå med fødderne i hoftebreddes afstand. Læg midten af elastikken bag om knæene. Før elastikken frem og ud mellem benene og bag om elastikken igen, så enderne kan trækkes frem mellem benene og danne en slags knude på elastikken eller låse denne.

Træn din kondition
Elastikken er viklet omkring hænder og fødder som beskrevet herover. Sæt noget musik på og giv den fuld gas. Lav hver øvelse i et minut (eller længere) og gå straks videre til næste øvelse.

• Gå: Gå på stedet og brug armene aktivt

• Flyv: Træd frem på højre fod, løft venstre ben bagud og løft armene op over hovedet

• To skridt til siden: Lav to skridt til højre og løft venstre ben til siden tre gange i træk, samtidig med at armene løftes op over hovedet. Lav så to skridt til venstre og løft højre ben tre gange i træk.

• Udfald til siden: Træd ud på højre ben og bøj ned i begge ben, til bagdelen er i knæhøjde. Løft samtidig armene ud til siderne til vandret. Saml benene igen og træd ud på venstre ben og løft armene til siden. Saml og gentag forfra.

• Sprællemandshop: Lav nu sprællemandshop og løft armene lige frem i skulderhøjde og sænk igen.

• Gå: Gå på stedet og brug armene aktivt

• Balance: Træd frem og stå på et ben, stræk arme op over hovedet. Tæl til fire. Gå på stedet fire skridt og træd så frem på venstre ben og stå stille med armene op overhovedet. Tæl til fire og gå fire skridt på stedet og så forfra igen.

FÅ også  12 gode leveråd til et sundt liv på udeoghjemme.dk