Beyoncé taler ud om abort

Popdronningen Beyoncé taler i et nyt interview ud om den spontane abort, hun var igennem, før hun blev gravid med datteren Blue Ivy.

I dag er 31-årige Beyoncé Knowles lykkelig mor til den etårige datter Blue Ivy Carter, men før det skulle blive så godt, måtte hun grueligt meget igennem. For hendes første forsøg på at blive gravid med ønskebarnet resulterede i en spontan abort tidligt i svangerskabet. Aborten forblev en hemmelighed indtil hendes mand, rapperen Jay-Z, berørte det i sangen Glory, som er en hyldest til Blue Ivy.

- For to år siden, var jeg gravid for første gang. Og jeg hørte hjertelyden, hvilket var den smukkeste musik, jeg nogensinde havde hørt i mit liv. Jeg valgte navne. Jeg forestillede mig, hvordan mit barn ville se ud. Jeg følte mig meget moderlig. Jeg fløj tilbage til New York til et tjek – og der var ingen hjertelyd. Bare ugen før havde jeg været hos lægen, og alt var fint, men der var ingen hjertelyd, fortæller hun i tv-dokumentaren Beyoncé: Life Is But a Dream, der sendes på den amerikanske tv-kanal HBO.

Selv om Beyoncé er blevet mor, har hun intet imod at vise sine former frem på en magasinforside. Se forsiden på seoghoer.dk

Beyoncé havde oplevet en spontan abort tidligt i sin første graviditet, og den store sorg der fulgte, dulmede hun ved at forsvinde ind i sin musik.

- Jeg tog i studiet, og jeg skrev den mest sørgelig sang, jeg nogensinde har skrevet i mit liv. Og det var faktisk den første sang, jeg skrev til mit album. Og det var den bedste form for terapi for mig, for det var det mest sørgelige, jeg nogensinde har været igennem, siger hun.

En stor oplevelse
Heldigvis blev popstjernen i 2011 endnu en gang gravid, og da hun fandt ud af det, var hun bristefærdig af lykke.

- At være gravid var meget lig at forelske sig. Du er så åben. Du er så overlykkelig. Der er ingen ord, der kan beskrive, hvordan det er at have en baby, der vokser indeni dig, så selvfølgelig ønsker du at råbe det ud over det hele og fortælle det til alle, siger hun.

Til forskel fra en del af sine kvindelige kendis-kolleger, så valgte Beyoncé at føde på naturligvis vis, da datteren kom til verdenen i januar 2012. Hun indrømmer, at hun var dødsensangst for at føde, men at det samtidig var en stor oplevelse.

- Det er det mest magtfulde, du kan gøre i dit liv. Det var den smukkeste oplevelse i mit liv. Det var fantastisk. Jeg følte det som om gud gav mig muligheden for at være med til at udføre et mirakel. Du spiller en rolle i en meget større forestilling, siger hun.

Før Beyoncé offentliggjorde sin graviditet ved MTV Video Music Awards, gik der rygter om, at hun gik med falsk babymave og benyttede sig af en rugemor til at tage sig af den virkelige graviditet. Men alle disse spekulationer afviser popstjernen.

- Et dumt rygte. Det mest latterlige rygte, jeg nogensinde har hørt om mig. At tro, at jeg kunne være så forfængelig…lyder kommentaren.

Jay-Z skulle have intet mindre end et privatfly på fars dag af konen Beyoncé. Læs mere på viunge.dk

Beyoncé er lige nu i gang med at producere et nyt album i samarbejde med Destiny’s Child-kollegerne Kelly Rowland og Michelle Williams.