Beyoncé: Kommunikerede med datteren under fødslen

Popstjernen Beyoncé havde en oplevelse af at føre en indre dialog med datteren Blue Ivy, mens hun fødte hende.

Der er ingen tvivl om, at den 31-årige sangerinde Beyoncé er en stolt mor for den etårige datter Blue Ivy Carter. I et nyt interview med Vogue fortæller hun om det intime øjeblik, da hun fødte datteren, og selv om hun på forhånd var nervøs for fødslen, så var hun ikke bange, mens hun var indlagt på hospitalet, fordi hun var omgivet af familie og nære venner.

- Alt der skræmte mig var bare ikke til stede i det værelse. Så det var den bedste dag i mit liv, hvor jeg virkelig kunne give los og værdsætte hver eneste ve. Jeg havde det som, at jeg forestillede mig mit barn skubbe sig igennem en tung dør, mens jeg havde veer. Og jeg forestillede mig dette lille spædbarn gøre alt arbejdet, så jeg kunne ikke tænke på min egen smerte. Jeg ved, at der lyder skørt, men jeg følte en kommunikation, siger hun i et interview med Vogue.

Gravide Beyoncé og skuespilleren Leighton Meester havde forelsket sig i den samme kjole fra Michael Kors. Døm selv hvem der gør det bedst på elle.dk

Det at blive mor har også uden tvivl ændret stjernens syn på sin krop, fordi det først i fødsels-øjeblikket gik op for hende, hvor magtfuldt et instrument den er.

- Jeg føler bare, at min krop betyder noget helt andet. Jeg føler mig mere selvsikker omkring den. Endda uanset, at den er tungere eller tyndere. Jeg føler mig meget mere som kvinde. Mere feminin, mere sensuel. Og ingen skam, siger Beyoncé.

Ønsker sig flere børn
I dag kalder hun datteren sin skat og sin bedste ven, og hun er da heller ikke i tvivl om, at Blue Ivy nok skal blive storesøster en dag, fordi det at være mor bevarer stjernens jordforbindelse.

- Da jeg var yngre, var der øjeblikke, hvor jeg sagde: ’Jeg skal ikke have børn.’ Og andre øjeblikke hvor jeg ønskede mig fire. Og nu vil jeg afgjort have et mere, men jeg ved ikke hvornår, siger Beyoncé.

Sangerinden har da heller aldrig lagt skjul på, hvor meget hendes familie betyder for hende. Hun blev gift med rapperen Jay-Z i 2008 og sætter stor pris på både sit ægteskab og forholdet til forældrene.
 

- Familien har altid været vigtig. Jeg har altid haft min mor og min far og min mand. Men det er bare…Livet er så meget mere end…Det er ikke defineret af noget i denne ramme, siger hun.

Selv om stjernerne gør meget for at være unikke i deres look, sker det tit, at de har samme outfits på. Beyoncé og Jessica Biel havde den samme kjole på i hver sin farve. Se billederne på kigind.com

Den fornyede selvtillid, som Beyoncé har fået efter at have født, bruger hun til fulde ved at optræde på forsiden af Vogue-magasinet i forbindelse med interviewet. På et af billederne er hun kun iført en sort og rød BH, trusser med høj talje og en kimono, og et andet viser hende i en kropsnær kjole.