Anne Linnet: Jeg tror på den eneste ene

Sangerinden Anne Linnet har beholdt troen på den eneste ene, selv om hun har været igennem flere brud i sit liv.

Snart bliver den 59-årige X Factor dommer Anne Linnet mor til syv børn, når hendes 25-årige kone Tessa Linnet nedkommer med parrets andet barn. Sangerinden har i forvejen fem børn voksne børn fra sine tidligere forhold med jazzsaxofonisten Holger Laumann og modellen Mads Buhl Nielsen, men selv om kærlighedens vinde har været skiftende for Anne Linnet, så tror hun på den eneste ene.

- Ja, jeg har bevaret troen på den eneste ene. Da jeg var helt ung og blev forelsket i Holger tænkte jeg, at vi bare var sammen hele livet. Men sådan var det jo ikke. Alligevel tror jeg stadig på den eneste ene. Det tror man på, hver gang man går ind i et forhold. Det er dejligt, at man kan bevare den tro på, at det er resten af livet. Hvor er det skønt og dejligt, selvom det så godt kan være, at vi alle sammen oplever et brud på den klippefaste tro, siger hun i et interview med modemagasinet Costume.

Det var vigtigt for Anne Linnet, at hendes lille datter Isolde skulle få sig en søskende, og derfor er hun nu sprunget ud i at få barn nummer syv. Læs mere på billedbladet.dk

Ingen forskel på lesbisk forhold
Anne Linnet blev gift med den dengang 23-årige Tessa Franck Linnet tilbage i 2010, og den 31. juli 2010 fødte konen datteren Isolde Elisabeth Franck Linnet.  I dag kan sangerinden se tilbage på at have prøvet dybe forhold med både mænd og kvinder, men hun mener ikke, at der er en grundlæggende forskel på at være lesbisk og heteroseksuel.

- Dybest set er der ingen forskel. Der er selvfølgelig forskellige måder, man er sammen på, og forskellige ting, man vægter. Fra kvinde til kvinde kan man tale om, at der er en umiddelbar forståelse af det feminine univers. Og mellem mand og kvinde er der en forskellighed, man dyrker. Men jeg tror dybest set ikke, at kærlighedens art er så kønsspecifik, siger Anne Linnet. hun til modemagasinet Costume.

Det vakte opsigt, at 59-årige Anne Linnet igen venter barn med den 34 år yngre Tessa Linnet. Læs mere på seoghoer.dk

Tessa Franck Linnet er lige nu i sjette måned med sit og Anne Linnets barn nummer to.