Anne Hathaway: Kunne ikke sove for sult

Det kræver sin kvinde at skulle tabe over 11 kilo i forbindelse med en filmrolle, når man i forvejen er en spinkel kvinde som den 30-årige skuespiller Anne Hathaway. Hun fortæller nu, at forvandlingen til at blive den udhungrede prostituerede Fantine i den legendariske fortælling, var et rent helvede.

Anne Hathaway blev for nyligt gift ved et storslået bryllup med sin elskede Adam Schulman. Se billederne på seoghoer.dk

Opgaven var nemlig, at hun i første omgang skulle tabe over seks kilo på 14 dage samtidig med, at hun skulle barberes helt skaldet.

- Før vi startede med at filme, tabte jeg 4,5 kilo og fra begyndelsen af indspilningen til der, hvor Fantine bliver arresteret, havde jeg 14 dage til at tabe over 6 kilo, og jeg endte med at tabe næsten syv. Jeg tabte mig over 11 kilo i alt, siger hun.

Kunne ikke sove for sult
Det var bestemt ingen fornøjelse for skuespilleren, der blev mere og mere afpillet som indspilningen skred frem, og til sidst var det så grelt, at hun ikke kunne sove om natten.

- Jeg kunne ikke sove. Jeg var udsultet, min krop holdt mig vågen om natten, som om den ville sige til mig: ’Gå ud og led efter mad’. Jeg var på en måde i en tilstand af en anden verden, et lettere ekstatisk, manisk stadie hele tiden. Jeg havde intet andet i mit liv, så der var intet andet til at distrahere mig. Ved slutningen af en lang dag, kunne jeg ikke gå hjem og trøste mig selv med mad eller drikke. Det var alt sammen Les Mis hele tiden, siger hun.

Anne Hathaway mener, at kollegaen Angelina Jolie er meget bedre hende til at lave det perfekte filmkys. Læs hvorfor på seoghoer.dk

Les Miserables får dansk premiere i marts måned 2013.