Det er især evnen til at udtrykke sig mundtligt, der hurtigere forværres for kvinder end for mænd
I andre helbredsmæssige sammenhænge er det kvinderne, der har de største fordele, men når det kommer til den neurologiske sygdom Alzheimers, er det lige modsat.
I en række tidligere undersøgelser er knap 2000 mænd og kvinder på samme stadie af sygdommen Alzheimers blevet udsat for test af bl.a. deres hukommelse og evnen til at formulere sig. Nu har forskere fra University of Hertfordshire analyseret de samlede resultater, og de viser, at kvinderne generelt klarer sig ringere end mændene især i de mundtlige tester.
Motion kan forebygge demens, læs mere om hvorfor på Femina.dk
Ved ikke hvorfor
Grunden til at kvinderne hurtigere bliver mere medtagne af sygdommen er forskerne ikke helt sikre på, men yderligere analyser af dataene har afvist, at alder, uddannelsesniveau og graden af demens, har nogen indflydelse. Det skriver University of Hertfordshire på sin hjemmeside.
- De mulige forklaringer er, at kvinders niveau af hormonet østrogen i kroppen daler, eller at mænd måske har bedre lagring af kognitive resurser. Men der skal yderligere undersøgelser til for at kunne fastslå dette, siger Keith Laws, professor i psykologi og ledende forsker bag undersøgelsen.
Alzheimers er en demenssygdom, der påvirker hukommelsen, adfærden og følelserne, og som rammer cirka 4,6 millioner mennesker årligt verden over.
Få opskriften på en smoothie, der forebygger demens på Femina.dk



