Alexandra og Joachims førstefødte har arvet sin morfars lykkelige og glade sind
Da grevinde Alexandra og prins Joachim for 13 år siden blev forældre til deres første barn, vidste de nok ikke, at prins Nikolai ville ende med at vokse op med det, Alexandra i et stort interview i SØNDAG kalder en kæmpegave.
- Min ældste søn har arvet min fars virkeligt lykkelige sind. Han er altid glad og bærer aldrig nag. Det er jo en kæmpegave, der er givet videre fra min far til ham, siger hun til SØNDAG.
Alexandras trick til at blive en god forælder
Hun var 35 år da hun fik prins Nikolai og 38 år da hun fik lillebror prins Felix. Og de mange år med de to små prinser har lært hende at være en god forælder.
– Tricket med at være en god forælder er langsomt at give slip. Give slip, give slip. Sætte dem fri i verden som de selvsikre, dejlige verdensborgere, ethvert barn skal have lov til at være, når de vokser op. Mine forældre mestrede virkelig at give mine to søstre og mig frihed under ansvar – uden de havde læst bøger om det. Det kom bare som en naturlighed for dem, siger hun og fortsætter.
LÆS MERE: I 2010 mistede Alexandra sin far. På soendag.dk kan du finde ud af, hvad dødsfaldet betød for Alexandras måde at se livet på.
- I dag synes jeg, det er skønt at kunne tage netop de ting, jeg har respekteret fra min egen opvækst, og give dem videre til mine egne børn. Og det er vigtigt at sige til børn: Hvad synes du? Det oplevede jeg, at dronning Ingrid gjorde. Hun var så god til at lytte og netop sige: »Hvad synes du selv?« Det er en fantastisk kvalitet at have at være støttende på den måde.



