Alexandra: Jeg har ikke lyst til at få en toppost

Der har været flere tilbud fra erhvervslivet, afslører grevinde Alexandra, men hun har ikke lyst til at få en toppost

Efter grevinde Alexandra og prins Joachim blev skilt i 2005, sagde Alexandra farvel til sin prinsessetitel ligesom hun sagde farvel til det danske kongehus.

Hendes ikke længere så offentlige liv rejser dog alligevel ofte spørgsmålet: Hvad laver Alexandra egentlig?

– Bare fordi man ikke ser mig i et blad hver uge, betyder det ikke, at jeg ikke laver noget. Jeg passer mine protektioner, og det betyder meget for mig og optager en stor del af min tid. Derudover har jeg min bestyrelsespost, som også kræver tid. Og jeg er æresmedlem af en række organisationer, hvilket næsten kræver lige så meget tid som en protektion, lyder svaret fra Alexandra i et stort interview i SØNDAG.

LÆS MERE: Vil du gense højdepunkterne fra Alexandras liv i Danmark – fra forlovelsen med prins Joachim, deres to børn og brylluppet med Martin - så find dem på soendag.dk

Vil ikke repræsentere én virksomhed
Den Alexandra, der kom hertil fra Hongkong, var en karrierekvinde, og siden hun trådte ud af kongehuset, er der vedholdende blevet spekuleret i hvornår vi ser hende på en toppost i erhvervslivet. Men de spekulationer kan fortsætte længe endnu.

– Jamen, jeg har ikke lyst til en direktørpost i erhvervslivet! Og det siger jeg, fordi jeg ikke kan og ikke vil repræsentere én enkelt virksomhed. Jeg har svært ved at se, at jeg som protektor for blandt andet Dansk Unicef Komité, Dansk Blindesamfund og Radiopigekoret og så skulle sidde fra kl. ni til 17 hver dag hos en virksomhed. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen. En bestyrelsespost måske, eller konsulentarbejde, hvor jeg ikke skal tage en bestemt kasket på og sige: Jeg er 90 procent én virksomhed, og så er jeg 10 procent mine protektioner. Hvis jeg sad i én virksomhed, hvad skulle jeg så gøre med de protektioner og æresmedlemsskaber, jeg repræsenterer og med stor glæde har arbejdet med i 15-16 år? Skulle jeg bare lade dem stå? Skulle jeg bare sige, at de ikke er vigtige mere, siger Alexandra om de 13 foreninger, organisationer og sammenslutninger som hun er protektor for.

LÆS MERE: Ud over at passe både familie og de mange protektioner, får Alexandra også tid til træning. På soendag.dk kan du finde ud af, hvordan hun holder sig i form

Erhvervs-genet bliver tilfredsstillet
Derudover har hun siden 2007 hun siddet som bestyrelsesmedlem i den internationale afdeling af medicinalfirmaet Ferring Pharmaceutical. Og netop bestyrelsesarbejdet tilfredsstiller det hun selv kalder sit erhvervs-gen.

– Der er stadig meget erhvervskvinde i mig, ja. Men mit erhvervs-gen får jeg tilfredsstillet, når jeg sidder til bestyrelsesmøder. Jeg har også sagt nej til en del tilbud, fordi jeg følte, at det ikke var lige dér, jeg skulle lægge mit navn, forklarer Alexandra.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08