5 måder kvinder undertrykker deres følelser på

Vi kan være så bange for vores egne følelser, at vi undertrykker dem. Og det gør livet mere kompliceret.

Få de bedste råd til at håndtere fem af de mest almindelige typer af følelsesfobier.

Pæne piger behersker sig
Familieterapeut og forfatter Fie Hørby arbejder til dagligt med blandt andet konflikthåndtering for familier. Hun ved af erfaring, at der især for kvinders vedkommende, ligger dybt forankret i opdragelsen af den ”pæne pige”, at hun opfører sig ordentligt og ikke skaber konflikter:

 - Mange kvinder har lært, at de skal opføre sig ordentligt og ikke vise vrede, for så bliver de opfattet som
hysteriske. Derfor har de lært at undertrykke vreden og tilpasse sig.

Er du passivt aggressiv? Læs mere på q.dk

Fie Hørby kommer her med bud på karakteristika og løsninger for de mest udbredte følelsesfobier;

1. Sorgfobikeren
Tager ikke sig selv alvorligt, laver grin med sine følelser eller bagatelliserer dem. Måske har du lært at lade som ingenting, når du er ked af det, fordi du i dit barndomshjem har set, at det er sådan man gør, når man er ked af det. Måske har du fået skældud, når du græd, fordi dine forældre ikke kunne bære, at du var ked af det. Samfundet er desuden sådan indrettet, at vi roser hinanden for ikke at vise, at vi er kede af det – vi siger: ”Hvor bærer hun sin sorg flot!” når enken ikke græder ved begravelsen, eller vi roser børn for at klare en skilsmisse godt, når de ikke viser tegn på sorg.

DET KAN DU GØRE:
Spørg dig selv: Hvad er jeg bange for, når jeg ikke tør græde? Måske er det forbundet med skam at græde, fordi du blev gjort forkert, når du var ked af det som barn. Begynd at mærke efter og tag dine følelser alvorligt.. Vi bliver ensomme, når vi bærer sorg/tristhed alene. Så få erfaring med, at det er rart, når du giver udtryk for din følelse.

2. Vredesfobikeren
Har svært ved at sætte grænser og gå efter sine behov og kommer derved let til at nøjes med lidt og havne i en offerrolle. Måske forsøger du at få det, du vil have ved at manipulere. Du kan have en tendens til at jamre meget og brokke dig, for vreden skal ud. Eller også græder du, når du er vred. Du forbinder vrede med noget destruktivt. Måske blev du ikke forstået og accepteret, når du var vred som barn. Måske har du haft en meget vred far eller mor, der har virket skræmmende.

DET KAN DU GØRE:
Vreden er vores drivkraft, vi kan ikke undvære den. Så lær at udtrykke din vrede på en måde, du har det godt med. Få gode erfaringer med vrede som et middel til at sætte grænser og vise, hvem du er. Vrede kan udtrykkes på mange måder, og det gælder om at finde en måde, hvor du viser din vrede uden at være krænkende. Sæt ord på din vrede ved at tale om dig selv.

3. Glædesfobikeren
Er bange for at glæde sig, fordi glæden kan blive taget fra en. Måske har du svært ved at glæde dig over en gave, fordi du som barn sjældent fik det, du ønskede dig. Hvis du har oplevet mange skuffelser i dit liv, kan det også være svært at vise glæde. Din overbevisning er f.eks.: ”Jeg er ikke sådan en, der får, hvad jeg gerne vil have.” eller ”Jeg er altid uheldig.” Du kan være vokset op i en familie, hvor det ikke er okay at tro på lykken, fordi den forsvinder lige om lidt.

DET KAN DU GØRE:
Arbejd med dine overbevisninger – hvilket livssyn har du fået fra din familie? Læg mærke til, om du afviser komplimenter eller gode tilbud. Øv dig i at tage imod, og tro på, at du fortjener det gode. Fortæl tydeligt andre, hvad du ønsker dig, for så bliver du ikke så nemt skuffet. Find ud af, hvad du kan gøre for at skabe din egen lykke. Træn dig i at få gode oplevelser og i at blive i den gode følelse.

4. Nærhedsfobikeren
Kan opleves afvisende og trækker sig, når folk kommer for tæt på. Du har ikke lyst til at sige noget privat om dig selv i samtaler, for du føler dig utryg ved at lukke folk ind og vise dig selv. At du er bange for nærhed, skyldes måske, at du er vokset op i en familie, hvor I ikke havde hinanden tæt på, men mødte hinanden med masker. Du kan f.eks. have en længsel efter at smelte sammen med et andet menneske, men samtidig have svært ved at have andre tæt på, idet du f.eks. ikke kan holde lange kram eller kys ud.

DET KAN DU GØRE:
Arbejd med din tilknytning, øv dig i at fortælle om dig selv. Find ud af, hvordan du har lært at relatere til andre. Det er afgørende at lære dig selv at kende for at kunne ændre dit mønster. Og her kan en terapeut være god hjælp. Hvis du mangler selvværd, så arbejd på at få det godt med dig selv. Jo bedre vi har det med os selv, og jo mere trygge vi føler os med os selv, desto mere trygge og åbne vil vi være sammen med andre.

Sådan tackler du skilsmissen. Få gode råd på q.dk

5. Egofobikeren
har svært ved at tage sig af sig selv, men er mere optaget af at gøre omgivelserne tilfredse. Der kan være mange grunde til, at du ikke har lært, hvordan du passer på dig selv. Måske har du gennemgået en gammeldags opdragelse som barn, hvor det at opføre sig ordentligt betød, at man skulle tilsidesætte egne behov, fordi ”de andre er vigtigere end dig”. Især kvinder er opdraget til at være selvopofrende. Som voksen er du meget styret af dine omgivelser og mest optaget af, hvad andre synes om dig og af at gøre andre tilfredse. Du lader andre bestemmer dine værdier og finder din egen værdi i kraft af dine præstationer og ikke i kraft af den, du er.

DET KAN DU GØRE:
Gå efter dine behov og drømme. Lær dine egne grænser at kende. Det kan være svært at mærke, hvad du har brug for, når du er vant til at orientere dig ud fra omgivelserne. Så øv dig i at mærke efter og vid at små skridt er vejen frem. Husk, at det ikke er egoistisk at tage sig af sig selv. Det gælder om at finde en god balance mellem prioriteringen af os selv og de andre. Vi bliver triste og i ubalance, når vi overvejende nedprioriterer os selv.

Fie Hørby er familieterapeut og forfatter.