Overvejer du nogensinde, hvad der gik galt med en eks? Ea Ørum satte sig for at finde svaret.

Som 33-årige single undrede det hende nemlig, at hendes syv ekskæresters nye forhold varer væsentligt længere end deres forhold til hende.

Derfor sendte Ea Ørum et spørgeskema til sine ekskærester, hvis svar hun afslører i denne uges ALT for damerne nr. 51.

Ved at finde ud af, hvad der gik galt og lade to parforholdsterapeuter forholde sig til ekskæresternes svar, håber Ea Ørum nemlig på, at hun kan bryde nogle negative parforholds-mønstre. Og svarene var da heller ikke altid rar læsning.


LÆS OGSÅ: 10 ting der er vigtigere end sex

»En skrev, "Du er nok den kæreste, som jeg har haft, der har været mest intens og fyldt mest rent personlighedsmæssigt". En anden, "Nogle gange er Ea for meget. Alt for meget". En tredje, "Du kan være meget intens, dramatisk og opmærksomhedskrævende. Men det er samtidig også noget af det gode ved dig". Sandheden er, at det er kommet bag på mig, at jeg skulle fylde SÅ meget. Og det gør mig flov, for min overraskelse afslører manglende selvindsigt. Faktum er også, at ingen af delene umiddelbart vil få mig til at fremstå mere æggende i en eventuel datingprofil: "Opmærksomhedskrævende kvinde på 33 med manglende selvindsigt søger...",« skriver Ea Ørum i ALT for damerne.

Mændenes udsagn om, hvor meget Ea Ørum fylder, er det første, som begge parterapeuter, Tanja Glückstadt og Mette Glargaard, stopper op ved.

LÆS OGSÅ: 5 sandheder du skal kende om parforholdet

LÆS OGSÅ: Parforhold: Lær at prioritere

»Noget går igen i alle besvarelserne. De skriver, at du er noget særligt, og at det kræver noget at være sammen med dig. De føler, de skal være tydelige, så de ikke forsvinder. At du bliver set som en, der fylder meget, har også noget at gøre med, hvem du er sammen med,« forklarer Mette Glargaard.

Det bliver bare en af de vigtige erkendelser, som Ea Ørum fik ud af at stille sine ekskærester 10 afslørende spørgsmål.

"Spørgeskemaet til mine ekser" er også blevet til en radiodokumentar, som vil blive sendt på Radio24syv.

Artiklen er oprindeligt bragt i ALT for damerne.

LÆS OGSÅ: Sisse Sejr Nørgaard om at blive gravid ved et tilfælde

LÆS OGSÅ: Tjek om du er sammen med den rigtige

LÆS OGSÅ: Krise i parforholdet: her er faresignalerne