Vi har lavet en tjekliste sammen med navneforskere, så du er sikkert på, at din babys navn både lyder godt og passer til ham.

Det kan være svært at finde det helt rette navn, når det både skal passe til din baby, lyde godt og ikke give problemer fremover. Der er en del ting at tænke på, før du vælger navnet til dit lille barn.

Vi har derfor spurgt navneforsker Eva Meldgaard om, hvad man især skal overveje, før man vælger babynavne og kigget på råd fra udlandet. Blandt andet er det værd at overveje initialer, ligesom det er en god idé at tænke over øgenavne, og hvad eventuelle søskende hedder.

LÆS OGSÅ: Storesøskende får lov at bestemme babys navn

1) Undgå trends

Moden skifter, og det gælder også på navnefronten. Du kan ikke styre trendbølgerne, men du kan sikre dig, at dit barns navn ikke er valgt på baggrund af en tendens, der går over lige om lidt. Det samme gælder navne, der er oppe i tiden som følge af børne-tv eller andre fænomener.

2) Sig det højt

Lyt til rytmen i navnet alene og sat sammen med efternavnet. Det skal flyde godt, og du sikrer dig, at navnet  ikke får en anden mening. For eksempel vil et navn som Anders Sand nok give drillerier hele livet, mens Mille Trolle giver en sjov melodi, du måske ikke er  interesseret i.

3) Undgå idolnavne

Når søskende er med til at vælge lillesøsters navn, kan det let blive kreativt – lidt for kreativt. Så lyder ideerne måske på Pippi, Bruno eller Ariel. De færreste børn har dog lyst til at skille så alt for meget ud, og med et idolnavn, som sådanne navne kaldes, vil dit barn altid blive associeret med en bestemt person eller figur. Det samme gælder navne som Elvis eller Marilyn.

LÆS OGSÅ: Babynavne: Disse navne hitter i USA

3) Det skal kunne staves nemt

Kan du huske sagen om Christophpher med dobbelt-ph? Godt nok bliver dit barns navn mere unikt med specielle stavemåder, men det er irriterende hele livet at skulle stave sit navn. Det gælder også trenden, der var fremme for et par år siden, hvor s’er blev skifte ud med z’er. Tænk over, at dit barns navn ikke skal volde for mange problemer – især hvis det også skal stave sit efternavn.

4) Tænk ikke på meningen

Sofia betyder klog, og Isabelle betyder ”den, der ærer Gud”. Det er sødt med et navn, der har en særlig betydning, men lad være med at hænge dig for meget i den – især hvis du ikke synes, den passer på dit barn. Find i stedet et navn, du kan lide af andre grunde.

LÆS OGSÅ: Navn til baby: Lad musikken guide

5) Fornavn og efternavn skal passe sammen

Ligeså smukt et navn som Conchita kan lyde, lige så kikset klinger det sammen med Jensen.Fornavn og efternavn skal altså passe sammen. Tænk over dit efternavns melodi, over typen af navn, navnefamilien og oprindelsesland. Det smukkeste er et, hvor fornavn og efternavn lyder godt i sammenhæng.

6) Brainstorm på øgenavne

Nogle navne lægger bare op til, at de bliver forvandlet til kælenavne eller i værste fald øgenavne. Selvfølgelig ønsker du ikke at give dit barn et navn, der let kan give drillerier, men du har måske ikke overvejet, at selvom navnet kan forkortes på én måde i dit hoved, kan der komme en masse andre variationer frem, når dit barn skal i børnehave. Lav en brainstorm over øgenavne – eventuelt sammen med venner og familie.

7) Lad være med at komme for tæt på søskendes navne

”Emilie, nej, Cecilie, nej, Amalie…”. Hvis du giver dit barn et navn, der ligger for tæt op ad sine søskendes, kan det give forvirring både derhjemme, og når I er ude. Ved at give dit barn et navn, der adskiller sig, får det også lov at få sin egen identitet og mærke en adskillelse fra storesøster.

8) Hold jer til få navne

Moden herhjemme har længe været med adskillige fornavne og begge forældres efternavne, men prøv at holde jer til få fornavne. Der vil komme masser af tidspunkter i dit barns liv, hvor det skal skrive sit fulde navn, hvilket er temmelig bøvlet, og flere fornavne kan også give masser af forvirring.

LÆS OGSÅ: Celebrity navne makeover

9) Se på initialerne

William Christensen er et flot navn, men det er knap så flot at gå under initialerne W.C. resten af livet. Tænk over, hvordan dit barns initialer er, så du også undgår forkortelser såsom P.I.K. – og dermed en masse drillerier.

10) Drop for meget kreativitet

”Vores barn er unikt, så det skal navne afspejle.” Er du den type, der tænker sådan, bør du overveje, om det virkelig er i dit barns interesse. Det kan være en byrde for dit barn at have et alt for kreativt navn, altid at skulle forklare det, og bære rundt med en evig påmindelse om, hvor unikt det er. Nogle mennesker oplever, at omgivelserne forventer, man er et specielt menneske, når man har et specielt navn. Især børn vil gerne være en del af flokken – og det er man sjældent, hvis man hedder Søanemone.

11) Overvej et ekstra fornavn

Vil du gerne have, at dit barn skal have et meget unikt navn, bør du overveje et ekstra fornavn. De fleste børn vil nemlig gerne være ligesom andre, og jo flere i klassen, der hedder Mikkel, jo bedre et navn er det, mener de. Ved at give dit barn et ekstra navn, giver du det mulighed for at vælge til og fra, alt efter alder og hvor tarvelige kammeraterne er.

12) Drop de tvekønnede

Navne som Kim, Leslie, Gerd/t og Tonnie/y  er både pige- og drengenavne, og staves med t, når det er et drengenavn og Tonnie/Y, men uanset hvad kan tvekønnede navne give mange drillerier.

13) Stol på din mavefornemmelse

Allerede som vordende forældre hører man kommentaren ”hvad skal han/hun så hedde?” Og der er masser af meninger om dine navne-overvejelser. Og tonsvis af forslag til, hvad I bør kalde jeres baby. En lille kommentar fra bedsteforældre eller veninder kan få dig til at tvivle på, om nu også navnet er det rigtige, men der er kun jer til at afgøre det. Stol på din mavefornemmelse.

14) Giv det tid

Navnet vil hænge på dit barn resten af livet, så der er ingen grund til at skynde sig med at finde det. Hav forskellige forslag i spil, og giv jer tid til at summe over det. Navnet vil være dit barns første visitkort til verden fra nu af, så tænk nøje over, hvordan verden skal opfatte ham.

Kilder: Navneforsker Eva Meldgaard og parenting.com

Artiklen er oprindeligt bragt af Vores Børn.

LÆS OGSÅ: 3 kriser om navne: Sådan løser I dem
LÆS OGSÅ: Mascha: “Jeg blev en ny person, da jeg skiftede navn
LÆS OGSÅ: Her er de mest populære babynavne lige nu