Folketingskandidaten Yahya Hassan er blevet overfaldet.
Han blev omringet af flere personer natten til lørdag i København, fortæller Nationalpartiets formand, Kashif Ahmad på sin Facebook-side.

En af gerningsmændene river politikeren i håret, mens en anden slår Yahya Hassan i hovedet med knyttet hånd. Herefter får flere livvagter og andre personer lagt sig imellem.

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk

Nationalpartiet har endnu ikke meldt sagen til politiet, oplyser partiet, men vil politianmelde overfaldet senere mandag, efter Yahya Hassan og partiets formand, Kashif Ahmadhar,  færdiggjort et foredrag på Nørre Gymnasium.

»Det er forstemmende, at Yahya ikke kan færdes i fred og uden en overhængende trussel, og at det er sket så mange gange. Han har haft smerter, og jeg har bedt Yahya om at få hvilet sig i nogle dage. Det er trist for ham og for partiet,« udtaler formanden Kashif Ahmad.

19-årige Yahya Hassan blev landskendt, efter han brød igennem med debut-digtsamlingen 'Yahya Hassan'.