Robin Hollyson.
Robin Hollyson.

En af Englands værste seksualforbrydere har valgt at hænge sig selv i det fængsel, hvor han afsonede sin dom på 24 års fængsel.

31-årige Robin Hollyson blev sidste år sammen med seks andre mænd fundet skyldige i at have været en del af en organiseret gruppe, der filmede dem selv, mens de misbrugte børn og helt små spædbørn, hvorefter de lagde videoerne online i forskellige lukkede fora.

Han indrømmede blandt andet under retssagen, at han havde voldtaget en baby på blot tre måneder, mens han havde filmet det hele ske.

Dommen på 24 års fængsel blev dermed punktummet for en af de værste pædofilisager i England.

Fredag blev der dog rippet op i sagen igen, da det kom frem, at Robin Hollyson - der havde skiftet navn til James King efter dommen - var blevet fundet livløs i sin celle i fængslet HMP Bristol.

Det skriver BBC.

To dage senere døde han på hospitalet, oplyser en talsperson for justitsministeriet.

»Fængselsansatte forsøgte at genoplive ham, og paramedicinere hjalp til, men han døde på hospitalet søndag,« siger talsmanden.

Uafhængige efterforskere skal nu undersøge, hvordan selvmordet kunne finde sted i fængslet - blot få dage efter, Robin Hollyson angiveligt var blevet fjernet fra listen over indsatte, der skulle observeres, da der var risiko for, at han ville begå selvmord.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook