Voldtægtssigtet er dømt før

33-årige DO fra  misbrugssagen i Aalborg Øst, hvor han og konen står anklaget for at have sexmisbrugt tre af sine datters veninder sidste år, er tidligere idømt en behandlingsdom for forhold, der minder om de overgreb han nu igen er sigtet for.
Det forklarer DOs forsvarsadvokat Søren Fryd til BT. 

- Det er korrekt, at han har fået fået en behandlingsdom for noget lignende for år tilbage, siger han uden at ville uddybe, præcis hvilke overgreb, der er tale om.
På trods af dommen er DOs forsvarsadvokat alligevel overrasket over, at høre anklagerne fra Camila Nygaard,  der står frem i dagens BT.

 - Jeg var på ingen måde bekendt med denne sag, og det er selvfølgelig noget jeg nu vil forholde min klient for. Jeg tvivler dog på, at han erkender forholdene, da han jo nægter sig skyldig i den nye sag, siger Søren Fryd.

Præcis hvornår DO fik behandlingsdommen, og hvilke konkrete overgreb, der er tale om er uvist. Retten i Aalborg er nemlig ikke i stand til at finde dommen frem, idet man kun kan søge på domme, der er mindre end syv år gamle. 

Dommen er dog mindst 12 år gammel, idet den her blev brugt som argument for, at statsadvokaten ikke ville forsøge at få DO dømt for overgrebene mod Camillla Nygaard

- Begrundelsen for tiltalefrafaldet er, at den pågældende efter lovovertrædelsen er dømt for lignende strafbart forhold og efter mit skøn ikke ville være blevet idømt en strengere straf, hvis den nuværende overtrædelse havde været med, skrev politiassesor Marianne Vrist fra det daværende Aalborg Politi 22. marts i et brev som familien Nygaard, stadig forsøger at forstå meningen med. 

- Hvis han virkelig er blevet behandlet, så har det jo tydeligvis ikke virket, hvis han nu har gjort det igen. Så hvorfor man ikke burede ham inde fra starten, forstår jeg ikke. Jeg kan derfor godt være lidt bange for, at han heller ikke ryger i fængsel denne gang, siger Pia Nygaard, der er mor til Camilla, der nu står frem og anklager DO for flere sex-overgreb.

VED DU NOGET OM SAGEN, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK

Aalborg Øst-sagen kort

En 33-årig mand og en 34-årig kvinde fra Aalborg Øst er anklaget for have voldtaget tre af deres datters veninder alle mellem 13 og 15 år samt for blufærdighedskrænkelse af datteren. 

Sagen er den seneste af en række særdeles grove misbrugssager mod børn i Nordjylland. 

Ægteparret, der blev anholdt 31. august 2011, nægter sig skyldige.

Der falder dom i sagen torsdag.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her