Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En person har forsøgt at flygte fra politiet, og har i den forbindelse kørt flere personer ned, oplyser Københavns Politi til BT.

Fredag eftermiddag er flere personer blevet ramt af en flugtbilist i nærheden af Valbyparken i København.

»Der er sket en påkørsel af nogle personer, fordi en person har forsøgt at stikke af fra politiet, og i den sammenhæng er kørt ind i flere personer,« siger Allan Teddy Hansen, pressekoordinator hos Københavns Politi.

Politiet havde kort før påkørslen sat efter den omtalte bil. Derfor er Den Uafhængige Politiklagemyndighed blevet tilkaldt, og de arbejder lige nu på stedet.

»Det er ikke politiet, der rammer nogen, men fordi de eftersatte bilen, som derefter påkørte flere personer, skal det undersøges. Det er ren procedure,« siger Allan Teddy Hansen til BT.

Foto: Sandra Holst Nielsen
Vis mere

Så længe Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger forløbet, kan eller må politiet ikke videregive yderligere informationer.

Derfor vides det endnu ikke, hvor mange personer, der er blevet ramt af flugtbilen eller hvordan deres tilstand er. Heller ikke hvor mange der sad i bilen, eller hvorfor politiet eftersatte den i første omgang.

Et vidne siger til BT, at ambulancer er kørt derfra med udrykning og politiet på motorcykler.

Foto: Sandra Holst Nielsen
Vis mere

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Opdateres...