Ved du noget om sagen? Så hører vi meget gerne fra dig. Skriv en mail til 1929@bt.dk eller send os en besked på Facebook.

Fredag eftermiddag kom to håndværkere til skade efter en ulykke på en byggeplads på Søborg Hovedgade.

Det skriver Gladsaxe Bladet.

Ulykken skete, da et betonelement knækkede med de to håndvækere ovenpå. Det fik de to håndværkere til at falde ned. Den ene slog sig så voldsomt, at han blev transporteret med fuld udrykning til Rigshospitalet i København.

»Der er to håndværkere, der begge bar hjelme, som stod ovenpå elementet, da det knækkede. Heldigvis stod de ikke under,« siger Søren Uhre, som varr Politiets indsatsleder på stedet, til Gladsaxe Bladet.

Politiet gennemgår nu arbejdspladsen for at se, om reglerne er overholdt. Det sker sammen med arbejdstilsynet.