Virumborgere i chok efter knivdrab på Heidi

Mordet på den 41-årige Heidi Abildskov, der fredag morgen blev fundet knivdræbt af en nabo, har efterladt indbyggerne i den nordsjællandske forstad Virum i chok.

Dagen efter det uhyggelige fund af liget var politiet stadig massivt til stede på gerningsstedet med blandt andet flere hundepatruljer, der ledte efter spor i området.

Flere forbipasserende borgere i Virum, som BT snakkede med, var i chok over det, der var sket.

- Det er så uhyggeligt og skræmmende, når det er så tæt på, sagde en af naboerne blandt andet. I løbet af dagen blev der lagt enkelte blomster foran Heidi Abildskovs hus. Og tankerne gik ikke kun til den dræbte, men også til de efterladte. Heidi Abilskovs mand var på udlandsrejse, da han fik den frygtelig besked og måtte flyve hjem med visheden om, at hans kone var blevet dræbt.

- Det er så ubegribeligt, det der er overgået jer. Tænker på jer begge - en Virumborger. Håber at de finder den der gjorde det, stod der på den ene blomst.

Hvordan kan det ske her

På Virum-torv var der lørdag formiddag ligeledes forfærdelse over, hvad der var sket i den idyliske nordsjællandske by.

- Jeg er dybt chokeret. Det er meget uhyggeligt. Hvad fanden sker der lige i den her lille provinsby, sagde 51-årige Peter Holst. En anden Virum-borger som BT snakkede med var også rystede over, hvordan knivdrabet kunne ske.

- Jeg tænkte, det kan ikke være rigtigt. Hvad fanden sker der. Da jeg hørte det, tænkte jeg om det var en bekendt. Det er helt surrealistisk, sagde 43-årige Jan Hansen.

krimi split
Peter Holst og Jan Hansen (Photo: Claus Bech)
   

Læs også: