TV2 fik i dag smadret en sendevogn i Egedalsvænge i Kokkedal, som i de seneste dage, har været i fokus, fordi beboerbestyrelsen har vedtaget at droppe det traditionelle juletræ

Journalisterne var i Egedalsvænge for at dække, at en gruppe beboere gik rundt i området for at samle underskrifter ind til en mistillidserklæring til den siddende beboerbestyrelse, med det formål at vælte bestyrelsen.

TV2s journalister kunne dokumentere, at beboerne, der samlede underskrifter ind, fik råbt vrede skældsord efter sig. Og det sluttede ikke der.

Pludselig hørte journalisterne et brag fra deres sendevogn, som de var nået cirka 50 meter væk fra.

Da de kommer tilbage, står der 25 maskerede personer foran den smadrede bil, som er blevet brugt som målskive for adskillige brosten.

Gruppen kalder TV2s journalister for 'nynazister' og beder dem skrubbe af omgående.

- Det er første gang, at jeg for alvor troede, at jeg skulle have tæsk. Jeg var ved at skide i bukserne. Så vi undskyldte bare og sagde, at vi kører nu. Så satte vi os ind på sæderne med glasskår og kørte væk, siger den anonyme journalist til tv2.dk.

Ifølge TV2 Nyhederne, så har sendevognen fået smadret døre, siderude, forrude, instrumentbræt, tankdæksel og meget mere. Journalisterne er uskadte.