En 69-årig mand fra Egense i Nordjylland blev torsdag fundet druknet ud for Egense øst for Aalborg.

Nordjyllands Politi modtog klokken 16:24 via 112 anmeldelse om en båd der lå med bunden i vejret i vandet ved Egense. Der blev sendt brandvæsen, politipatruljer og politiets indsatsleder til stedet. Personen der ringede 112 var i kontakt med SOK og der blev afsendt en helikopter mod stedet, oplyser politiet i en pressemeddelse.

Brandvæsenet ankom tilstedet og satte redningsbåd i vandet og sejlede ud til båden og her fandt man en livløs person. Båden lå på lavt vand og den livløse person blev reddet op i redningsbåden. Herefter blev der givet førstehjælp og personen blev kort efter hejst op i redningshelikopteren og fløjet til Aalborg universitets hospital.

Personen blev ved ankomst til hospitalet erklæret for død. Det drejer sig om en 69 årig mand fra Egense, som var ude med sin båd. Det er uvist hvad der forårsagede ulykken. De pårørende i sagen er underrettet.