Politiets teknikere er færdige med at indsamle kriminaltekniske spor ved tilkørslen fra Kliplev til den sønderjyske motorvej. Derfor er vejen igen åben for trafik, meddeler Vejdirektoratet torsdag eftermiddag.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Politiet har brugt hele natten og torsdag formiddag til at undersøge stedet, hvor det formodede lig af den 22-årige Kamilla Hantusch blev fundet sent onsdag aften.

Den sigtede i sagen, kvindens 24-årige ekskæreste, bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 14. Der anmodes om dobbeltlukkede døre i sagen. 

Kamilla Hantusch forsvandt lørdag den 19. om aftenen, efter hun havde besøgt et familiemedlem. 11 dage senere fandt politiet så liget af den 21-årige alenemor ca. 19.30 onsdag på motorvejsafkørsel 73 ved Kliplev mod Padborg.

I videoen - som er fra onsdag aften - kan man se, at ambulanceredderne er i gang med at føre liget ind i ambulancen.

Familien har endnu ikke kommenteret officielt på fundet af Kamilla, men på Facebook har blandt andet Kamillas søster, Karina, skrevet, at familien er i chok, da de regnede med helt til sidste at finde Kamilla i live.

Kamilla Hantusch efterlader sig en lille datter på seks år ved navn Jasmin.

.