Familie og venner finkæmmede i går skoven for spor efter den forsvundne 73-årige Niels Joachim Nicholaisen
Familie og venner finkæmmede i går skoven for spor efter den forsvundne 73-årige Niels Joachim Nicholaisen Foto: Mikkel Berg Pedersen

128 gule og orange refleksvestelyste op mellem de bare bøgestammer i Marselisborg Skov. Med store pinde rodede de i skovbundens sjaskede bunker af brune blade.

Luffer, huer, dåser, tegnebøger og sågar en sort taske. Der ligger meget og gemmer sig i skoven. Den frivillige organisation Missing People Denmark arrangerede i går endnu en eftersøgning af den 73-årige erhvervsmand Niels Joachim Nicolaisen, der har været forsvundet siden den 5. februari år.

I går klokken 13 samledes alle de 128 frivillige eftersøgere, der var mødt op for at søge efter spor. De blev delt op i grupper af ti og gik i lige rækker gennem den del af Marselisborg Skov, der ligger tættest på Niels Joachim Nicolaisen og hans kones hus. Hver gang de fandt noget, for eksempel vanter eller huer, blev der taget billeder af genstandene og fundet registreret.

Aarhus1

Sort taske vakte opsigt

»Jeg har fundet noget,« råbte en af de frivillige eftersøgere i nærheden af en lille træhytte i skoven. »Rør den ikke,« svarede de andre fra gruppen, der kom for at inspicere fundet.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

En sort sportstaske. Og netop en sort taske og et sæt fitnesstøj manglede, da Niels Joachim Nicolaisen forsvandt. De fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var denne sorte taske, for hans var en rygsæk.

En af eftersøgningsgrupperne var også en tur ved vandet for at lede ved stengærderne. Ifølge Vivian Eriksen fra Missing People Denmark er der nogle stedet huller i stensætningen, der er så store, at en voksen mand kan falde i. De har derfor tjekket alle hullerne med lommelygter. Heller ikke her fandt de dog spor efter Niels Joachim Nicolaisen.

Niels Joachim Nicolaisens søn, Morten Nicolaisen, er ærgerlig over, at de stadig ikke har fundet spor at gå efter.

»Det værste er uvisheden. Vi ved ikke, hvor han er, om han har lidt, om der er sket en forbrydelse. Vi ved intet. Og det er det sværeste, man kan blive udsat for. Det vil jeg ikke ønske for selv min værste fjende,« siger Morten Nicolaisen.

Niels

Har brug for svar

Familien har gennemgået alle mulige og umulige teorier om, hvad derkan være sket, og hvor han er. Men han har været forsvundet i tre uger nu, så familien regner ikke længere med at finde ham i live.

»Sandsynligheden for at finde ham i live er meget lille, men vi har brug for at få afklaring af, hvad der er sket. Ellers kan vi ikke få lukket det kapieal og komme videre. Vi er i ingenmandsland lige nu, og der kan vi ikke blive ved med at gå,« siger Morten Nicolaisen.

Og selvom det har været tre hårde uger, holder familien hovedet højt, fortæller han:

»Uanset hvad skal livet fortsætte. Vi passer alle sammen vores arbejde og børnene deres skole. Og det er faktisk rart at komme ud at gå i skoven. Vejret er dejligt, og det er fantastisk at se, at så mange mennesker er kommet for at hjælpe med at lede. Opbakningen er rørende.«

Selvom dagens eftersøgning ikke gav spor at gå efter, vil de fortsætte med at lede. Den holdning deler Missing People Denmark:

»Vi giver ikke op med at lede efter far. Vi fortsætter søgningen, for det har både familien og Niels fortjent,« siger Vivian Eriksen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook