Den nordmand, der søndag aften blev skudt af politiet under en narko-aktion på Aalbæk Havn, var den 49-årige Stein Kjetil Fredriksen.

Søndag aften åbnede norske Stein Kjetil Fredriksen ild mod danske aktionsstyrker, da han prøvede at flygte. Den 49-årige nordmand havde få øjeblikke forinden opdaget, at han var røget i en fælde, da han kom for at hente 250 kg. hash, som to af hans landsmænd ville overlevere til ham på havnen i Aalbæk mellem Skagen og Frederikshavn.

Det lykkedes ham dog ikke at slippe væk i den speedbåd, som han var ankommet i, for midt i flugten blev han ramt af fire skud i hovedet og brystet.

Smugler dræbt


Både venner og bekendte, som Dagbladet i Norge har talt med, er chokeret over, at den 49-årig Stein Kjetil Fredriksen gik så langt, som at åbne ild mod ordensmagten.

- Jeg håbede længe, at det ikke var ham. Men det er det, og jeg er forbavset, udtaler en 47-årig gammel ven til Dagbladet.

Han beskriver den 49-årige Stein Kjetil Fredriksen som en meget aktiv person.

VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK

- Ja, han har altid trænet kampsport og trænet med vægte. Var meget engageret i at hanke op i tingene, siger vennen.

Den 47-årig ven frygter nu, at den 49-årige bliver slæbt i gennem den norske presse på grund af dramaet på Aalbæk Havn. Måske fordi det mandag kom frem, at den 49-årige nordmand ifølge VG tidligere i 2011 blev idømt 60 dages fængsel for drabstrusler, indbrud og trusler mod politiet i forbindelse med anholdelsen.

Den 47-årig ven understreger derfor, at den dræbte var vellidt af mange, ligesom han blev opfattet som hjælpsom og venlig.

- Men jeg forsvarer ikke, at nogen skyder mod politiet. Jeg forstår bare ikke, hvorfor han gjorde det. Det gør ingen andre af dem, som jeg har talt med, fortæller vennen.

Smugler dræbt

Smugler dræbt

Stein Kjetil Fredriksen har ifølge Dagbladet gennem de sidste 19 år boet på en båd ved havne-området ved Vindholmen i Arendal i det sydlige Norge.

Tidligere mandag kom det frem, at den 49-årige angiveligt fungerede som opsynsmand eller vagt på havneområdet.

Tiden er dog også gået med bådbyggeri, fortæller vennen.

- Det begyndte med en lille sejlbåd. Den fik han sat i stand og så fik han sig en større båd, som han også satte i stand og solgte. Det var han virkelig god til, fortæller vennen.

Efter salget anskaffede den 49-årige sig en stor cabincruiser, som han byggede om til en helt ny båd. For fire år siden lykkedes det den 49-årige at sælge den, hvorefter han - ifølge den 47-årige - købte en art los- eller redningsbåd.

- Det var et vrag, men i dag er den pusset op og gjort fin. Han var nærmest perfektionist, forklarer vennen.

Hvad så nu?

- Det er mærkeligt, men vi kommer nok til at holde en mindestund for ham, siger den 47-årige.

Han forventer, at en del mennesker vil møde op for at minde og tage afsked med den 49-årige. 

De to nordmænd - en 36-årig mand og en 27-årig - som skulle mødes med den 49-årige på havnen i Aalbæk, blev mandag varetægtsfængslet i fire uger. Den 36-årig erkendte i grundlovsforhør delvist smugling af 45 kg hash. Den 27-årig var mandag indlagt på Aalborg Universitetshospital, fordi han under aktionen blev ramt af skud i brystet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør in absentia.