Ven om sigtet i Sigrid-sagen: 'Han burde have haft behandling for længst'

- Han tror, folk udspionerer ham, han er bange for at trække gardinerne fra og den slags ting. Han burde have haft behandling for længst
 
Det siger en barndomsven om den 37-årige mand, som norsk politi har anholdt og sigtet for drabet på den 16-årige Sigrid Giskegjerde Schjetne.

Ifølge vennen er manden angiveligt så psykisk ustabil, at han forlængst burde have haft behandling.

Det skriver den norske avis Dagbladet.

Også VG skriver, at den 37-årige er psykisk syg. Så sent som juni blev han - ifølge avisen - erklæret psykotisk.

LÆS OGSÅ: Avis: Sigrids lig var pakket ind i tøj og plastic

LÆS OGSÅ: Norsk lig-fund: To mænd sigtet for drab

Mandag nat fandt politiet liget af den 16-årige kvinde, og få timer før anholdt de to mænd for drabet på hende. En 64-årig mand, som har værksted tæt på findestedet, og den 37-årige, som er en kendt af manden.

Nu fortæller en barndomsven til Dagbladet, at manden har været forsøgt tvangsindlagt flere gang de seneste år.

Ifølge vennen har den sigtede haft en meget almindelig barndom, men som teenager udviklede han sig til at blive en ensom ung mand, som senere udviklede psykiske problemer.

Også andre vidner fortæller avisen, at manden var tæt knyttet til en søster, som døde ved en ulykke for nogle år siden.

Den 37-årige har været forsøgt tvangsindlagt flere gange i løbet af de senere år, men han har tilsyneladende nægtet at tage nogen former for medicin, og han har udskrevet sig selv hver gang.

Manden blev senest forsøgt indlagt i indeværende år.

I 2007 fik han to års fængsel for at slå en kvinde ned med et jernrør. Ifølge dommen lider han af personlighedsforstyrrelser, forskellige typer sindslidelser og vrangforestillinger.

I 2006 fik han besøgsforbud mod flere personer, og i kendelsen fra dengang står der, at den 37-årige nemt kan 'tippe over', hvis han gennem længere tid ikke får sin medicin.

Derfor henstillede retten til, at manden fik psykiatrisk behandling, fordi han har en alvorlig psykiatrisk diagnose.

En anden bekendt af manden fortæller Dagbladet, at den 37-årige er lidt af en særling.

- Jeg har altid haft indtryk af, at han var lidt mærkelig, men rar. Som barn virkede han som lidt af en enspænder, sad meget for sig selv. Han er stille blandt fremmede, men kan godt tale, når han er blandt folk, han kender, fortæller vennen.

To andre bekendte til den sigtede har et noget andet billede af ham.

Den ene siger, at han var computer-interesseret, han dansede hiphop og dyrkede kampsport.

- Jeg opfattede ham aldrig som voldelig. Jeg tror aldrig, jeg har hørt ham hæve stemmen, så jeg er chokkeret over at høre, at han er tidligere voldsdømt, og at han nu er drabssigtet. Han virkede stille og rolig de seneste år, men altid lidt mærkelig, siger han.

Nogenlunde samme beskrivelse kommer fra en anden ved, som overfor Dagbladet beskriver den 37-årige som 'en rolig, behersket, flik og stille fyr,' men også denne ven er overrasket over, at vennen er sigtet i Sigrid-sagen.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her