Retssagen mod en dansk mand, som mistænkes for at have brændt sine to døtre ihjel under en bilferie i Tyskland, begynder 21. februar ved retten i Potsdam.

Var det mord eller et tragisk uheld, da to nordjyske piger døde i en tysk skov i august sidste år?

Det spørgsmål skal besvares ved en retssag i Berlin-forstaden Potsdam, hvor pigernes far står tiltalt for dobbeltdrab.

Retssagen begynder 21. februar, og foreløbig er der afsat 13 dage til at oprulle den tragiske sag.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Der har været rigtig mange detaljer, og rigtig mange vidner der skal inddrages i denne sag, derfor er vi først nu klar til at begynde retssagen, siger statsadvokat Ralf- Dietrich Schulz til TV 2 Nord.

De to piger på ni og ti år blev fundet døde i en udbrændt bil. Deres far har forklaret, at der var tale om en ulykke, men en undersøgelse af ligene har vist, at børnene var blevet bedøvet.

Ifølge anklageren dræbte manden de to piger for at hævne sig på sin ekskone.

LÆS OGSÅ:

- Vi har indkaldt en række vidner af forskellig karakter, da der jo ikke eksisterer direkte øjenvidner. De første politifolk på stedet, læger fra det sygehus han var indlagt på, faderens forældre, børnenes mor og en stribe andre personer fra Danmark, jeg ikke kan komme ind på, hvem er, fortæller statsadvokat Ralf- Dietrich Schulz.

Af Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau