Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Fredag aften kørte en bil kørt galt på Eskildsgade i det indre København.

Københavns Politi oplyser til BT, at de fik en melding om uheldet kl. 21.29.

»Det er nogle, som har lejet en bil, og de har formentlig ikke kendt promillegrænsen. Vi har en mistanke om, at der har været alkohol involveret,« siger vagtchef Thomas Tarpgaard fra Københavns Politi.

Heldigvis er der ikke kommet nogen til skade i uheldet, der dog har impliceret en lang række uskyldige biler, som er bulet og ridset efter sammenstød. BTs mand på stedet fortæller, at bilen ramte fem andre biler i hver side af vejen.

Foto: Henrik R. Petersen
Vis mere

»Det vil sige, at den (bilen, red.) først er banket ind i den ene række af bilerne og bagefter banket ind i den anden. Bilen er rimelig ødelagt og holder midt på vejen. Det var fire unge mennesker i pænt tøj, der sad i bilen,« siger han.

Sent fredag aften var der flere betjente og brandfolk på stedet, hvor det kunne være gået utroligt galt.

»På hjørnet af Eskildsgade og Istegade ligger der er en restaurant, hvor der sad en 25 mennesker ved borde og bænke. Bilen har passeret en fem meter fra, hvor folk sad, og den har trukket et cykelstativ og et skilt op på sin vej.«

I omkring ulykkesstedet er der ifølge BTs reporter trafikale problemer på grund af ulykken.

Føreren af bilen har afgivet en blodprøve, så politiet kan fastslå, om der var tale om spirituskørsel eller ej.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.