Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En 27-årig mand er torsdag eftermiddag gået amok med en hammer i Nordsjælland. Blandt andet blev to mænd så slemt tilredt, at de blev fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Den 27-årige mand er gået bersærkergang på forskellige adresser i Nordsjælland, oplyser Ritzau. Han har overfaldet fem personer, hvoraf to blev så slemt tilredt, at de blev fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Den 27-årige gik angiveligt først amok på de tre mænd, og kort tid efter angreb han endnu en person med en hammer i Fredensborg.

Klokken 15.27 fik alarmcentralen ifølge Ritzau en tredje anmeldelse, da den 27-årige havde overfaldet en kvinde i landsbyen Uvelse og stjålet hendes bil.

Efter en længere biljagt, som endte med at føreren af bilen kørte ind i en anden bil og røg ud over et autoværn, er manden nu anholdt.

Det bekræfter vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen overfor BT.

»En patruljebil har modtaget en anmeldelse om en vild bilist i en stjålet bil, som patruljen er sat efter,« siger Palle Jørgensen til BT.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Ifølge BTs kilder på stedet er bilen kørt direkte ind i autoværnet nær byen Slangerup i Nordsjælland. Bilen er rullet ca. 60-80 meter hen af skråningen, og der er ifølge BTs kilde på stedet 11 slagmærker i skråningen, hvor bilen er rullet rundt i høj fart.

Fra autoværnet, hvor bilen kører galt, ligger der langs skråningen utallige småstykker af bilen samt splintrede lygter og flyder.

Ingen af de fem personer, som blev overfaldet, er i livsfare, lyder meldingen fra politiet sent torsdag aften.

Den unge mand, der er indlagt, vil blive sigtet for kvalificeret vold, røveri og sandsynligvis også for forsøg på manddrab.

Opdateres...