En 27-årig mand og en 23-årig kvinde er torsdag ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet frem til 14. januar.

Det sker, efter politiet fandt to rifler og to haglgeværer med ammunition i parrets bil. Politiet mener, at effekterne muligvis stammer fra et indbrud i Jylland.

- Forklaringerne fra parret er så vidt forskellige, at det kræver en nærmere efterforskning at få belyst sagens rette sammenhæng. Da det ikke kan udelukkes, at andre personer end de to fængslede er involveret i sagen, ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt at gå i detaljer med, hvad parret har forklaret i retsmødet, siger anklagerfuldmægtig Anders Ulrichsen efter torsdagens grundlovsforhør.

BNB