Alle, der kendt den afdøde svenske freelance-journalist Kim Wall, hylder hende som unik, frygtløs, talentfuld og med et strålende smil.
Den 30-årige svenske freelance-journalist Kim Wall stod foran et nyt eventyr, da hun sammen med sin danske kæreste skulle flytte til Kina. Lejligheden var allerede lejet, og de kunne flytte ind efter den 15. august.
Det er ikke mere end fem år siden, Kim Wall flyttede til New York for at færdiggøre en masteruddannelse i journalistik ved Columbia University.
Men hun havde allerede rejst verden tynd. Fundet skæve vinkler og rejst til usikre lande. Og endda blevet prisbelønnet for sit arbejde.
Torsdag den 10. august lyste Kim Wall op i en skrigorange trøje, mens hun sejlede ud af Københavns Havn i en sortlakeret ubåd.
Det var blot en ny opgave for den svenske freelancejournalist. En ny skæv vinkel om en gal og genial opfinder ved navn Peter Madsen, der ville lave verdenshistoriens første amatør-rummission.
En opgave inden turen gik til Kina.
Ikke noget, der skulle være farligt. Og slet ikke noget, der ville gøre den spinkle pige med rødbrunt hår og grønne øjne til offer i en makaber drabssag.
Men mødet med opfinderen Peter Madsen blev det sidste, for den ambitiøse journalist, der med sit væsen efterlod et uforglemmeligt indtryk hos dem, hun mødte. Det ses overalt på internettet, hvor det flyder med mindeord fra dem, der kendte hende.
Hun beskrives blandt andet som unik, frygtløs og talentfuld.
En af Kim Walls tidligere undervisere, Karen Stabiner fra Columbia University, skriver om Kim Wall:
'Nogle af de kompetencer, man ikke kan lære de studerende er nysgerrighed og sult, og det er netop de træk, der kendetegner den talentfulde feature-journalist. En der ikke er tilfreds, og en der altid kan tænke på lidt flere spørgsmål at stille,' skriver hun og tilføjer:
'Kim Wall fortalte under et af mine kurser, at hun ville skrive de uventede historier. Og det var det, hun gjorde.'
En anden af Kim Walls lærere fra Columbia University beskriver hende som frygtløs.
‘Hun levede på måder, som de fleste af os kun kan drømme om. Hun glødede med en dejlig begejstring for alt, hvad hun påtog sig, med et klart, strålende smil. Hun drømte store drømme, og hun var ikke bange for at forfølge dem. Helt frygtløs,’ skriver professoren Howard French.
Næsten samtidig med, at det stod klart, at Kim Wall var død, cirkulerede links til den svenske freelance-journalists artikler på de sociale medier.
De mange artikler vidner om, at Kim Wall rejste meget.
En artikel handler om Kinas feminister i Washington og har været bragt i det globale magasin Foreign Policy. En anden handler om Cuba og har været brugt i Harper’s Magazine. En tredje handler om voodoo på Haiti og har været bragt i the Guardian. Også Kim Walls reportage fra Marshalløerne, som gav hende den tyske ‘Hansel Mieth Prize’, er delt.
I sin korte karriere gjorde Kim Wall indtryk på mennesker fra hele verden. En af dem er Yan Cong, en fotograf fra Beijing, der blev tæt ven med Wall.
»Vi talte om at få tatoveringer sammen. Hun talte om at få det kinesisk tegn for ‘at nedrive’. Et tegn man altid maler med graffiti på kinesiske bygninger før de skal rives ned,« siger Cong til netmediet Buzzfeed.
Ifølge Cong havde Kim Wall oplyst i et tweet i juli, at hun skulle flytte til Kina med sin kæreste, og lejligheden var allerede bestilt, så de kunne flytte ind efter den 15. august.
Kim Wall er vokset op i byen Gislövs Läge, der ligger syv kilometer øst for Trelleborg i den allersydligste del af Sverige.
Øen er et af Trelleborgs mondæne områder, og forældrene Ingrid Wall og Joachim Wall bor stadig i det hus, hvor Kim Wall er vokset op.
Trods opvæksten i den lille, idylliske by, så har det altså hele vejen igennem været verden, der trak i Kim Wall.
Kim Wall er død, men midt i sorgen sørger den svenske journalists venner for, at hendes arbejde ikke glemmes. De har nemlig oprettet en fond, der skal ære Kim Wall og hjælpe andre unge kvindelige journalister.
‘I øjeblikket er Kims familie og venner og netværk i gang med at ære hendes liv og betydning for journalistikken med en en fond. Fonden vil støtte unge kvindelige journalister med interesse for at skrive om subkulturer,’ skriver hendes veninde Coleen Jose på hjemmesiden ‘Overseas Press Club of America’.
Hendrik Hintzel, som har arbejdet med Kim Wall, siger til Overseas Press Club of America, at Kim Wall ikke skal huskes som ‘den myrdede svenske journalist, men for hendes journalistiske arbejde og den store indflydelse, hendes skrivning havde’.
Kim Walls familie har også mærket, at hun var elsket. I et Facebook-opslag forleden skrev moderen Ingrid Wall:
'Vi har fået utallige beviser på, hvor elsket og værdsat hun var, både som menneske, ven og som professionel journalist. Fra alle verdens hjørner kommer der beviser på Kims formåen til at være en person, som gør en forskel'.
