Tirsdag aften ved 21.00 tiden kunne Københavns Politi oplyse, at der på Holmbladsgade på Amager var afgivet flere skud.

To skud havde ramt en 20-årig mand.

Efterforskningsleder Youssef Lharraki oplyser til BT tidlig onsdag morgen, at mandens tilstand er stabil og han er uden for livsfare. Tre formodede gerningsmænd blev anholdt i Brøndby senere på aftenen.

Den formodede gerningsvåben, som politiet fandt i en bil, som de tre anholdte mænd blev standset i et kryds mellem Vallensbækvej og Ring 3 i Brøndby, vest for København.
Den formodede gerningsvåben, som politiet fandt i en bil, som de tre anholdte mænd blev standset i et kryds mellem Vallensbækvej og Ring 3 i Brøndby, vest for København. Foto: Mathias Øgendahl
Vis mere

»Vi har anholdt tre, som vi har mistanke står bag skyderiet. De bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag sigtet for forsøg på manddrab,« siger han.

Ifølge BTs oplysninger blev de tre formodede gerningsmænd stoppet i et kryds mellem Vallensbækvej og Ring 3 i Brøndby, vest for København. Det skete angiveligt efter en biljagt, hvor politiet havde påkørt bilen. Men det stoppede ikke de mistænkte, der kørte væk. Heldigvis stoppede politiet dem senere.

Efterforskningslederen ønsker dog ikke at oplyse yderligere omkring, hvad der præcis fører til, at de bliver sigtet for forsøg på manddrab, og hvorvidt man har fundet et muligt gerningsvåben i bilen.

Der er tale om tre unge mænd på 19, 23 og 24 år. Både de formodede gerningsmænd og forurettede har relationer til bandemiljøet.