Ung mand dræbt i U-vending

En 18-årig mand er søndag eftermiddag erklæret død efter en trafikulykke vest for Herning.

Den 18-årige mand, der søndag formiddag blev indlagt på Aarhus Kommunehospital, efter at han i bil lavede en U-vending ud foran en anden bilist, er erklæret død, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til bt.dk.

Den 18-årige mand fra Videbæk kom kørende ad Gammel Landevej mellem Videbæk og Spjald vest for Herning.

- I et kryds laver han pludselig en U-vending ud foran en anden bil, som kom kørende i samme retning som ham selv, så bilen bliver ramt i venstre side, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til bt.dk.

I den anden bil var en 29-årig mand, der ikke kom noget til ved sammenstødet.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her