Kunne ikke komme ud af bilen

Ung kvinde druknet efter bilulykke

Politi

(Foto: Peter Clausen/Arkivfoto) Se stort billede

Kvindelig bilist mistede kontrollen over sin bil og endte på taget i en å ved vejen. Formentlig druknede hun.

En ung kvinde mistede mandag formiddag livet i en soloulykke på Skyggevej mellem Egesvang og Bording nær Silkeborg.

Kvinden mistede tilsyneladende kontrollen over sin bil og røg ud i rabatten.

- Her vendte hendes bil rundt og landede på taget i en å ved vejen. Hun sad fastspændt i sin sele og døde med hovedet under vand, siger vagtchef Niels Peter Olesen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden var alene i bilen og er ikke endeligt identificeret. Politiet formoder dog, at hun er identisk med den 24-årige ejer af den forulykkede bil.

Ingen har umiddelbart set soloulykken på den afsidesliggende landevej, men politiet blev alarmeret kort efter kl. 10 og formoder, at kvinden er kørt galt kort forinden.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: