Den 24-årige bandeleder, der er undveget fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse, er leder af en voldelig bande og har tidligere været på flugt fra loven.

Sydsjællands- og Lollland Falsters Politi efterlyser nu Hemin Dilshad Saleh, der tirsdag aften stak af fra Psykiatrisk Center i Slagelse i en bevæbnet befrielsesaktion. Onsdag morgen oplyser politiet til B.T., at han stadig er på fri fod.

24-årige Hemin Dilshad Saleh er ledende medlem af bandegrupperingen NNV-gruppen, der ligger i konflikt med den rivaliserende bande Brothas.

Han sad varetægtsfængslet i en sag om et groft overfald i en frisørsalon på Nørrebro begået 16, september 2018.

Hemin Dilshad Saleh blev efterlyst efter flugten fra Slagelse Sygehus, og blev anholdt i Barcelona efter flere måneder på flugt.
Hemin Dilshad Saleh blev efterlyst efter flugten fra Slagelse Sygehus, og blev anholdt i Barcelona efter flere måneder på flugt. Foto: Foto: Sydsjællands- og Lollland Falsters Politi
Vis mere

Her blev en person stukket i halsen med en kniv og udsat for stump vold med en stol og en kniv i skede. En anden person blev stukket i ryggen og skulderen med en kniv og tildelt adskillige slag.

Hemin Dilshad Saleh deltog ifølge tiltalen mod ham aktivt i overfaldet, ligesom han via telefonen tilkaldte to medlemmer af banden Loyalt To Familia, som også deltog i overfaldet.

16 andre bandemedlemmer er allerede dømt i sagen, mens tre andre fortsat venter på deres dom. En af dem er Hemin Dilshad Saleh, der først blev varetægtsfængslet 11. oktober i år.

Hemin Dilshad Saleh blev anholdt 10. oktober på en restaurant i Lyngby. På det tidspunkt havde han været eftersøgt i et års tid. Politiet mener, at han har opholdt sig i Spanien i noget af tiden.

Tirsdag klokken 16:52 blev han befriet i en regulær befrielsesaktion, hvor bevæbnede mænd mødte op på den psykiatriske afdeling Slagelse, hvor han sad varetægtsfængslet i surrogat. En gerningsmand affyrede skud i forbindelse med aktionen, men ingen kom noget til.

Politiet iværksatte herefter en menneskejagt i flere politikredse.

NNV-gruppen består af bandemedlemmer fra Københavns Nordvestkvarer, der har slået sig sammen med ligesindede fra Ishøj og Hundige, syd for København. I 2018 lå banden i konflikt med Brothas, der har base i Mjølnerparken på Nørrebro.

I 2019 blussede bandekrigen op igen og har ført til flere skudepsioder. I september blev en 22-årig mand skudt på åben gade. Politiet mener at drabet skete som led i konflikten, men udelukker ikke at den 22-årige blev forvekslet med et bandemedlem.

Politistyrker fra hele Sjælland deltager i jagten på den flygtede bandeleder og hans befriere, men de er altså alle stadig på fri fod.

Sikringsafdelingen på Slagelse Sygehus, hvor Hemin Dilshad Saleh flygtede fra, er en afdeling for de mest behandlingskrævende psykisk syge patienter i Danmark - herunder personer, som er dømt til behandling i forbindelse med straffesager.

Ser man den efterlyste, beder politiet om, at man straks ringer 114.

Politiet fraråder på det kraftigste, at man selv forsøger at tage kontakt til ham.