Krydset ved Tietgensgade og Bernstorffsgade ved Hovedbanegården var spærret for al trafik i en halv times tid efter en trafikulykke onsdag eftermiddag.

Hovedstadens Beredskab oplyser til BT, at der blev rekvireret to ambulancer til stedet.

»To køretøjer er kørt sammen i krydset. En enkelt er endt på taget, og en person er overdraget til ambulancetjenesten,« siger vagthavende operationschef Kristian Næsted fra Hovedstadens Beredskab til BT.

Han kunne ikke oplyse, hvordan de involveredes tilstand er.

Endnu et billede fra krydset ved Tietgensgade og Bernstorffsgade ved Hovedbanegården.
Endnu et billede fra krydset ved Tietgensgade og Bernstorffsgade ved Hovedbanegården. Foto: Jonas Melander
Vis mere

Omkring 17.15 oplyser vagchef hos Københavns Politi Lars Westerweel, at der er åbent for trafikken igen.

»Der er to lettere tilskadekommende. Hvad det skyldes, kan jeg ikke svare på nu,« siger han.

Opdateres...