En trafikulykke på Amagermotorvejen skaber tirsdag morgen store trafikale problemer for bilister, der skal ind mod Amager og København.

Tre biler var indblandet i ulykken, oplyser vagtchefen Henrik Olesen fra Københavns Vestegns Politi til BT.

»Vi er færdige dernede ny og der er åbnet for trafikken igen. Der var heldigvis ingen personskade ved ulykken,« siger han.

Ulykken er sket omkring afkørsel 22 ved Brøndby Strand.

Hos Vejdirektoratet lyder beskeden også, at det venstre spor igen er åbent, efter at have været spærret, men der kan stadig være problemer med at få trafikken til at flyde igen.

»En bil i nødsporet bliver fjernet i løbet af dagen. Forvent kø resten af formiddagen,« oplyses det på Twitter.

Køerne er stadig både at finde på Køge Bugt Motorvejen og på Motorring 3.

»Det er begyndt at trille så småt derude, men vi skal nok om på den anden side af klokken ni, før vi rigtig begynder at se en forandring,« oplyser Vejdirektoratet.

Foto: Google Maps
Vis mere