Fem personer er mandag eftermiddag kommet til skade i en ulykke med tre biler involveret på Sorøvej ved byen Stenlille lidt nord for Sorø. Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig.

Ud af de fem tilskadekommne har flere været teknisk fastklemte. Fire af personerne er udskrevet fra hospitalet mandag aften, mens den sidste er indlagt til observation, men uden for livsfare, meddeler vagtchef Søren Østervig.

Hvis en person er ’teknisk fastklemt’, vurderer man, at personens rygskader kan forværres, hvis personen stiger ud af bilen på normal vis. Derfor vil man typisk skære bilens tag af og løfte personen ud. Det vurderes typisk ud fra, om køretøjet har taget meget skade eller er rullet rundt. Det er endnu ikke klart, hvordan ulykken eller redningsarbejdet er forløbet.

Sorøvej er genåbnet efter uheldet.