Ved du noget om sagen, så vil BT meget gerne høre fra dig på 1929@bt.dk eller på Facebook

En anmeldelse til politiet har tirsdag formiddag ført til et uhyggeligt fund i et hus i Esbjerg.

Klokken 08:06 tirsdag morgen fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse fra en mand, der savnede en kvindelig bekendt. Han kunne ikke få kontakt til hende.

En patrulje blev derfor sendt ud til den pågældende kvindes adresse i byen, hvor betjentene fandt to personer. En lå dræbt, en lå hårdt kvæstet.

Kommunikationsrådgiver Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser tirsdag klokken 14, at den dræbte er en 73-årig kvinde. Den kvæstede er hendes 71-årige ægtemand. Han meldes af lægerne udenfor livsfare. Hvad der præcist er foregået i boligen, er teknikere og efterforskere ved at klarlægge.

Helle Lundberg oplyste tidligere i dag til BT, at den kvæstede mand var kørt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

De pårørende er nu underrettet.

Foto: Google Maps
Vis mere

Opdateres...