En skudepisode fandt tirsdag aften sted midt på Sjællandsgade i Aalborg. Det skriver bt.dk.
To mandlige familiemedlemmer var blevet uenige om nogle penge, og herefter skød den ene mand tre-fire skud mod den anden.
- Vi ved, der er affyret tre til fire skud, siger vagtchef Aage Pedersen ved Nordjyllands Politi til bt.dk om skudepisoden, der fandt sted cirka klokken 18.30.
Herefter afspærrede politiet et større område i Øgadekvarteret, men det er endnu ikke lykkes at fange gerningsmanden.
Til gengæld har politiet fundet et patronhylster og mener derfor, at der er blevet skudt med en revolver på 9 mm kaliber.
Ofret, som angiveligt slap uskadt, blev taget med på Aalborg Politistation for at afgive forklaring.
BNB
Del: