Giver det mening? Deltag i debatten.

Rafal Borowiec bliver udvist, når han har afsonet sin dom på 15 års fængsel. Til august er han med på kokke-kursus i Vridsløselille

I går kunne han se fem af sine fængsels-kammerater få overrakt diplomer i det specialbyggede køkken i Statsfængslet i Vridsløselille, efter de har gennemført et madkursus under ledelse af stjernekokken Claus Meyer.

40-årige Rafal Borowiec var ikke blandt deltagerne, da DR-tv for nylig viste en dokumentar i otte dele om første del af kurset ’Restaurant bag tremmer’.

Men BT kan afsløre, at Rafal Borowiec, der afsoner en narkodom på 15 års fængsel og er udvist af Danmark til Polen efter endt afsoning af dommen - tidligst om fire et halvt år - nu har gennemført første del af kurset og er blandt deltagerne, når madkurset efter alt at dømme begynder igen til august i Statsfængslet i Vridsløselille.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Jeg håber på at gennemføre kurset, så jeg også kan få mit diplom. Jeg er i forvejen uddannet tjener, og jeg håber at kunne åbne min egen restaurant i Polen, siger Rafal Borowiec, der er udvist af Danmark, selv om han har boet her, siden han var seks år gammel. Han ved ikke, om diplomet for ’grundforløb til kokkeuddannelse’, der er en dansk godkendt erhvervsuddannelse, kan gavne ham i en eventuel fremtid i frihed i Polen.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Rafal Borowiec fortæller åbent, at han er dømt for bl.a. fremstilling af i alt over 100 kilo narko. Han har afsonet tre år af dommen og kan tidligst løslades efter at have afsonet halvdelen af straffen - syv et halvt års fængsel. Rafal Borowiec, der taler perfekt dansk uden accent, overvejer, om han skal søge om at afsone den sidste del af sin straf i Polen.

Familien flyttet



- Jeg har en kone, som jeg har været sammen med i 23 år, og en søn på 23 år, som er flyttet til Polen, siger han.

Da BT i marts kunne afsløre, , vakte det opsigt på Christiansborg.

- Det ville give mere mening at tage én, der skal tilbage og fungere i det danske samfund bagefter, sagde Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup. Også retsordførerne fra De Konservative og Dansk Folkeparti var kritiske.

Fængselsinspektør Kim Andersen, Statsfængslet i Vridsøselille, siger til BT om de generelle kriterier for udvælgelsen af deltagere til kurset:

- De er valgt efter tre kriterier. For det første skulle deltagerne findes blandt indsatte, som opholder sig i en af fællesskabsafdelingerne i de fire afdelinger i fængslet. For det andet måtte der ikke være nogen, hvor vi bagefter kunne blive beskyldt for ikke at tage hensyn til retsfølelsen i forhold til f.eks. en nyligt afsluttet sag. For det tredje har vi vurderet, efter vi har sammensat holdet, at det sammen kunne fungere på en måde, der ikke stillede øgede krav til sikkerheden i fængslet, sagde Kim Andersen.

HVAD MENER DU? GIVER DET MENING AT RESOCIALISERE INDSATTE DER SKAL UDVISES EFTER AFSONING ELLER SKAL RESSOURCERNE MÅLRETTES DE FANGER DER HAR EN FREMTID I DANMARK?