Hærværk mod Kristian Hornsleths galleri i Bredgade "Hornsleth & Friends Gallery".
Hærværk mod Kristian Hornsleths galleri i Bredgade "Hornsleth & Friends Gallery". Foto: Thomas Lekfeldt

Ukendte gerningsmænd kastede natten til fredag malingbomber mod Von Hornsleths Galleri, hvor racismedømt svenske kunstner udstiller i oktober.

Politiet efterforsker lige nu en sag om hærværk mod den danske kunstner Kristian Von Hornsleths Galleri i Bredgade i indre København.

Natten til fredag, klokken 02.10, indløb der en anmeldelse hos Københavns Politi om, at en rude var smadret, og maling kastet mod facaden på Hornsleths galleri, men politiet står stadig uden spor i sagen.

- Vi forsøger lige nu at finde ud af, hvem der står bag. Der er ingen, der har taget ansvaret for det, og vi har heller ikke tip eller vidner, som umiddelbart kan bringe os videre, siger vagtchefen hos Københavns Politi.

Kristian Hornsleth

I denne måned lægger Kristian Von Hornsleth matrikel til kontroversielle værker af den racismedømte kunstner Dan Park. Han er i Sverige idømt seks måneders fængsel, fordi hans værker opfordrer til 'hetz mod folkegrupper'.

Det er Trykkefrihedsselskabet, der står bag udstillingen, som løber fra 23. til 31. oktober i lokalerne Hornsleth and Friends Gallery i Bredgade 6. Her vil flere af de de forbudte værker også være iblandt de otte-ni værker, som Dan Park udstiller.

ccebbesen

Om der er en sammenhæng mellem den kommende udstilling og nattens hærværk, ved politiet endnu ikke, men man er 'opmærksomme på', hvem den kommende udstiller er.

- Det er er klart, at vi er opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng, siger vagtchefen.

Ved man noget om sagen, eller har man set noget i nat ved galleriet i Bredgade i København, kan Københavns Politi kontaktes på 114.

Hærværk mod Kristian Hornsleths galleri i Bredgade "Hornsleth & Friends Gallery".
Hærværk mod Kristian Hornsleths galleri i Bredgade "Hornsleth & Friends Gallery". Foto: Thomas Lekfeldt

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook