Foto: Bax Lindhardt

Hvis Peter Madsens forklaring om, hvad der skete på UC3 Nautilus i de fatale sidste minutter, inden hans ubåd sank fredag formiddag, er sand, har han været utrolig heldig. Det vurderer en ubådsekspert, som også forklarer, at en ubådsskipper så let som ingenting selv kan sænke sin egen ubåd.

Hvad skete der på Peter Madsens hjemmelavede ubåd, efter den stævnede ud fra Refshaleøen i København torsdag aften ved 19-tiden?

Det er i skrivende stund et stort ubesvaret spørgsmål.

ddfssfdf

Vi ved, at ubåden sank fredag formiddag, og at Peter Madsen blev reddet i land af en forbipasserende motorbåd. Sikkert er det også, at den svenske journalist, Kim Wall, som han havde med ombord, er forsvundet. Men det mest spektakulære i den højst usædvanlige sag er uden tvivl, at Peter Madsen kort efter blev sigtet for at have dræbt hende.

En sigtelse, som Madsen selv nægter sig skyldig i. Han hævder, at han omkring klokken 22.30 torsdag aften satte kvinden af ved restaurant 'Halvandet' på Refshaleøen.

Den 30-årige svenske freelance-journalist Kim Wall.

Ubådsforsker Søren Nørby vil ikke forholde sig til, hvorvidt Madsen er skyldig eller ej. Han vil heller ikke kloge sig på, hvad der rent teknisk kan være gået galt på ubåden, for han har ikke selv været ombord på Nautilus og kender derfor ikke bådens præcise design.

»Det kan være alt fra en svejsning til en designfejl, men det ved jeg ikke noget som helst om,« understreger han.

Søren Nørby forsker i militærhistorie på Forsvarsakademiet, hvor han blandt andet beskæftiger sig meget med ubåde.

Da han hørte Peter Madsens forklaring, hæftede han sig dog ved, hvor heldig ubådsskipperen havde været.

»Hvis hans historie passer, har han været utrolig heldig med, at der var et fartøj lige i nærheden, som kunne redde ham i land, for ellers var han kommet til at ligge i vandet i lang tid og skulle have svømmet hele vejen ind til stranden,« siger han.

555

Da Peter Madsen var kommet sikkert i land, forklarede han, at han havde været på en prøvetur, hvor han ’havde leget med nogle ting,' da det pludselig gik galt.

Forsvarsakademiets ubådsekspert understreger, at man normalt tager en række sikkerhedsforanstaltninger, når man foretager test af den type ombord på en ubåd.

»Nu er Peter Madsen en fyr, som gør tingene på sin helt egen måde, men hvis jeg skulle have foretaget sådan en test, ville jeg nok have sørget for at have et følgefartøj med. En motorbåd, som kunne ligge i overfladen, eller også ville jeg have sejlet tættere på land. For hvis noget går galt, er der altså langt at svømme hjem fra Køge Bugt,« understreger han.

Peter Madsen har selv forklaret, at han pludselig fik problemer med den ene ballasttank, men at situationen først blev rigtig alvorlig, da han forsøgte at reparere den.

Søren Nørby forklarer, at det er ballasttanke, der gør, at en ubåd overhovedet kan dykke.

»For at få et fartøj ned under havoverfladen, skal man gøre det tungere end vand, og det gør man ved at fylde ekstra vand ombord i ballasttankene. Så bliver fartøjet tungere. Når man skal op igen, pumper man luft ind i tankene, og så kommer den op til overfladen igen.«

Når ’Raket-Madsen’ taler om, at der er en fejl på en af ballasttankene, kan det ifølge eksperten betyde, at han pludselig ikke har kunnet kontrollere, at der kom vand ind, og så er ubåden blevet tungere og til sidst er den sunket. Og derfor har han så valgt at forlade den.

Vidner har forklaret, at de så Peter Madsen sidde i tårnet på sin ubåd. På et tidspunkt gik han ned i båden igen, og da han kom op igen, begyndte båden at synke.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at Peter Madsen, bedre kendt som 'Raket-Madsen', selv har sænket sin ubåd for at dække over drabet på den svenske journalist. Og det er faktisk ret nemt at sænke en ubåd, hvis man er ombord på den, forklarer Søren Nørby.

»Selvfølgelig er det muligt selv at sænke fartøjet. Det er simpelthen bare at trykke på den knap, der lukker vand ind i ballasttanken og så kravle ud af ubåden og lade være med at lukke lugen. Så synker den. Og det tager ikke lang tid. Maks et til to minutter,« siger eksperten.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.