Tyv stjæler cykel med sovende børn

Tre børn fik sig en ufrivillig køretur, da en tyv stjal den ladcykel, hvor de lå og sov. Efter en halv time afleverede tyven børnene hjemme på deres bopæl

En familiefar oplevede en halv time i vild panik, da en tyv kørte væk med familiens ladcykel med tre sovende børn på Frederiksberg i København. Børnene lå under Christiania-cyklens presenning, mens faren handlede i en forretning på Nordre Fasanvej, fortæller den centrale vagtleder, Mads Firlings, fra Københavns Politi.

- Da han kommer ud igen, er cyklen væk. Inklusiv de sovende børn, siger vagtlederen.

Den 39-årige cykeltyv opdager hurtigt, at han har et problem, da han under presenningen får øje på de tre børn på et, fire og syv år. Det får ham til at køre til Lundtoftegade, hvor han gemmer cyklen i en kælderskakt og derefter spørger de ældste børn, hvor de bor.

- Cykeltyven følger børnene hjem til deres bopæl på Ågade, der ligger tæt ved Lundtoftegade. Så han handler faktisk ganske ansvarligt, da han opdager børnene, forklarer Mads Firlings.

På Ågade tager cykeltyven kontakt til en af beboerne i ejendommen og afleverer børnene. Beboeren alarmerer politiet, der kort efter klokken 18.30 anholder cykeltyven. Han er kendt af politiet i forvejen og sigtes for brugstyveri af cyklen, men nægter sig skyldig.

Alle tre børn har det godt.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: