I næsten to år har hunden Tyson ventet på, at hans skæbne blev afgjort. Lige så længe har han boet på en hundepension. Efter landretten torsdag slog fast, at han skal aflives, ligger en regning for det lange ophold nu tilbage. På lidt mere end 150.000 kroner. Og størstedelen vil nok blive betalt af skatteborgerne.

151.983,75 kroner.

Så meget har muskelhunden Tysons ophold på en hundepension kostet, mens hans ejer har klaget over politiets afgørelse og forsøgt at redde sin nu seks-årige hund fra at blive aflivet. Siden udviklede sagen 'et unikt sagsforløb, der har taget ekstra meget tid', da den endte med at blive taget op af Højesteret, som tog principiel stilling til, hvordan en sådan sag skal køres. Også i fremtiden.

Det fortæller politifuldmægtig Rune Vestergaard fra Nordjyllands Politi til BT.

»Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det er en slat penge, som vi da hellere ville have brugt på noget fornuftigt politiarbejde. Nu må vi så se, om vi kan få en del af dem tilbage fra ejeren,« siger han.

Da Ritzau torsdag omtalte afgørelsen i sagen, skrev det, at: 'det offentlige kommer til at betale for den tid, Tyson har været anbragt i pension, da politiet i 2014 glemte at kræve udgifterne til pensionsopholdet betalt af ejeren'.

Det er dog langt fra korrekt, oplyser Rune Vestergaard.

Politiet har bare ikke kunnet kræve udgifterne til pensionsopholdet betalt af ejeren, før sagen var afsluttet. Og da hunden endnu ikke er aflivet, er de endelige omkostninger for opholdet på pensionen ikke gjort op.

»Så det er ikke noget, der er glemt. Vi har bare ikke truffet nogen afgørelse endnu, og det har vi af den gode grund ikke, da sagen ikke har været afsluttet. Vi har derfor ikke vidst, hvordan udgifterne til pensionsopholdet har været, eller hvordan de skal fordeles,« siger han.

Vil ikke gøre krav på hele beløbet af ejeren

Han understreger dog samtidig, at de dog ikke vil gøre krav på hele beløbet for pensionsopholdet af ejeren.

»Vi vil forsøge at gøre krav på det, vi synes, er rimeligt ud fra det forløb, sagen har haft. Noget af det vil ikke være rimeligt, at vi afkræver ejeren,« siger Rune Vestergaard og henviser til sagens længde, efter Højesteret kom ind over den.

Hele sagen begyndte i april 2014, efter Tyson havnede i et hundeslagsmål med en anden hund. Begge hunde blev bidt, det samme gjorde Tysons ejer af en af hundene.

Da politiet efterfølgende kom på besøg hos ejeren, mente betjentene, at Tyson kunne være en krydsning af en af de ulovlige hunderacer. Det kom senere frem, at Tyson er en krydsning, hvor moderen er enten en Pittbull Terrier eller en American Staffordshire Terrier. I daglig tale kaldet en Amstaff.

Begge hunderacer er ulovlige, og i maj 2014 traft politiet afgørelse om, at Tyson skulle aflives. Den afgørelse klagede ejeren over, og sagen endte hos Rigspolitiet, der den 2. juli stadfæstede Nordjyllands Politis afgørelse.

Den afgørelse indbragte ejeren for Retten i Aalborg, der den 31. oktober afsagde sin dom. Hunden skulle aflives. Den dom ankede ejeren.

»Og det er så der, at sagen så at sige går lidt galt, og der følger et forløb, der er lidt anderledes,« forklarer Rune Vestergaard.

Straffesag eller civilsag?

Men der bliver stillet spørgsmål ved, om den skal køre som en straffesag eller en civilsag ved Vestre Landsret.

»Det er egentligt et helt princippielt spørgsmål, der ikke tidligere har været afklaret i de her sager. Så den kører hele vejen igennem Den Særlige Klageret til Højesteret,« fortæller Rune Vestergaard.

Først den 31. juli året efter træffer Højesteret en afgørelse. Landrettens antagelse, om at sagen skulle køre som en straffesag, var forkert. I stedet skulle den køre som en civilsag.

Derefter blev sagen om Tyson sendt tilbage i Vestre Landsret, hvor den kørte i februar og marts. Og torsdag faldt den endelige afgørelse. Tyson skal aflives.

Men den lange periode, hvor Tyson var i hundepension, mens Østre Landsret tog stilling til sagen, er ikke noget, ejeren skal betale for, mener Rune Vestergaard.

»Hvis landsretten og Højesteret har svært ved at blive enige, så kan vi ikke forlange, at ejeren af hunden skal stå til regnskab for, at det er en svær juridisk vurdering,« siger han.

»Det, at man har brugt lang tid ved retterne til at vurdere det mere principielle, synes jeg ikke, ejeren skal opkræves for,« tilføjer han.

Regningen tilfalder skatteborgerne

Regningen for den periode tilfalder dermed skatteborgerne.

»Man kan så spørge, om det er rimeligt, at skatteborgerne skal betale det. Der må man så i den konkrete sag sige, at det har betydning for alle fremtidige afgørelser, der er inden for dette område, at man har fået en afgørelse fra Højesteret for, hvordan de skal køre. Der er selvfølgelig nogle udgifter forbundet med det, men på den anden side har det også nogle mere generelle betydninger end bare denne sag, så man ikke står med den problemstilling igen fremover,« siger Rune Vestergaard.

Han understreger, at det dog er meget ualmindeligt, at en hund sidder på længe på en pension, mens der bliver truffet en afgørelse.

»Det, tror jeg ikke, vi har nogle eksempler på fra tidligere. Det er på ingen måder hensigtsmæssigt, for uanset om dyret skal aflives eller ej, kan vi nok hurtigt blive enige om, at dyret ikke har det særlig godt af at sidde i isolation. Det, synes vi, også er utilfredsstillende,« siger han.

Politiet regner med, at Tyson snarest muligt vil blive aflivet. Inden da får ejeren mulighed for at tage en sidste afsked med hunden og få hans jordiske rester, hvis han har lyst til det.

»Sagen har haft et unik sagsforløb, som har taget meget ekstra tid. Det er dog ikke noget, som jeg mener, vi egentligt kan klandres for. Vores afgørelse faldt hurtigt. Det er domstolene, der har været uenige,« siger Rune Vestergaard og slutter:

»Men man har i hvert fald været sikker på at give borgeren en rigtig god retssikkerhed. Det er nu engang sådan, systemet er.«